Vinderen er fundet i Slowplay.dk’s DM-konkurrence
Så har vores nørdede programmør haft gang i den virtuelle roulette og udtrukket en 100 procent tilfældig vinder af et sæde til DM-satellitten, der spilles på mandag på Casino Copenhagen. Dermed er det slut med vores første konkurrence her på siden, men vi kan allerede nu fortælle, at en ny er lige på trapperne.
Navnet på den heldige vinder er endnu ikke offentliggjort, da vi mangler endelig bekræftelse på, at denne er fyldt 18 år er derudover er i stand til at spille, når det går løs på mandag. Men, mon ikke? Slowplay.dk er i hvert fald overbevist om, at det er den kommende danmarksmester, som er blevet trukket op af hatten.
Vi kan dog afsløre så meget, at han på vores site går under navnet ’0colus’.