Esfandiari afslører på Howard Stern Show: Jeg havde backers!

Lige siden Antonio Esfandiari vandt Big One for One Drop og $18,3 millioner – 108 millioner danske kroner – har der været spekuleret i, hvor meget han vandt til sig selv. Nogle har sagt 100 procent, andre har sagt helt ned til 10 procent. SLOWPLAY.dks udsendte (over)hørte en telefonsamtale under selve turneringen mellem Antonio Esfandiari og en ukendt person i den anden ende af røret, hvor Antonio sagde:

“100 f***ing percent, baby!”

Så vi har bestemt også været i syv sind.

Men Antonio Esfandiari afslører nu over for den notoriske radio bad boy Howard Stern, at han altså havde backers.

“Jeg havde bestemt nogle investorer, men jeg lagde selv et stort beløb op. Jeg havde en god payday, det er helt sikkert. Den største pay day of my life.,” siger Antonio Esfandiari til Howard Stern, der straks vil vide om det da er en stor hemmelighed hvor meget han har tjent på turneringen.

“Det er bare ikke noget, der er offentligt. Jeg har ikke sagt til det andre end min far. Det er personligt. Men det er færre end ti og mere end to,” siger Antonio Esfandiari, der kommer vidt omkring i det spændende interview med Howard Stern.

Især er det rasende interessant, når Antonio Esfandiari kommer ind på, hvad der foregår i Iran, hvor Antonio Esfandiaris familie stammer fra.

“Dem, der har magten er røvhuller. Jeg er bange for at tage tilbage, det skal jeg ikke nyde noget af,” siger Esfandiari.

Stern indskyder:

“Du kan ikke sige, at du er professionel gambler. Så skærer din pik af.”

Esfandiari:

“Noget i den stil, ja.”

Du kan downloade programmet lige her – det kræver at du har dropbox.