The Lederer Files fra A-Z – hvad har vi lært?

Vi har langt om længe fået set alle syv afsnit af PokerNews’ The Lederer Files. Maratoninterviewet på mere end tre timer stikker i sagens natur i voldsomt mange retninger. I det hele taget er vi ikke spor begejstrede for interviewet og den måde, som det blev udført på, men det er der ikke noget at gøre ved.

Der er rigtigt mange spørgsmål, der ikke bliver besvaret. Howard Lederer bruger ‘I don’t know-kortet’ et fuldstændigt urimeligt antal gange, og det får han lov til.

Men ok, vi må arbejde med det, som han rent faktisk siger i stedet for det, som han ikke siger, og Howard Lederer siger i sagens natur en hel del i løbet af det gigantiske interview.

Så hvad er det, han siger?

Han siger, at nogle medejere helt fra starten mente, at Ray Bitar var ganske horribel og at de ønskede ham ud af vagten. ASAP. Men han siger også, at så længe skillingerne hamrede ind blev det aldrig til andet end spage protester og doven modvilje.

Han siger, at han troede og stolede på Ray Bitar.

Han siger, at ikke vidste en dyt om utallige kerneområder i selskabet – at han er for eksempel fuldstændig udvidende om Full Tilt Pokers forretningsmæssige konstruktion, økonomien i selskabet, konsulentvirksomhed, investeringer og hele det juridiske aspekt i at operere i USA under gældende amerikansk lov.

Han nævner nogle af de tal, der blev arbejdet med. De kommer stille og roligt dryssende i løbet af det lange interview. For eksempel siger han, at Chris Ferguson havde $14 millioner stående i Full Tilt – alt sammen afkast fra selskabet. Han siger, at Full Tilt-spillerne uden nogle problemer overhovedet kunne låne millioner af dollars.

Han siger også, at han tager det fulde ansvar. Det siger han til sidst i syvende og sidste afsnit, men alt andet han har sagt inden da har på ingen måde båret præg af, at han ‘tager det fulde ansvar’.

Hvad har vi fået ud af det store interview?

For det første er det nærmest overvældende med 3½ times talestrøm efter næsten 16 måneders tavshed. Interviewet stikker i så mange retninger, at det ville kræve en 300-siders afhandling at komme rundt om det hele.

Men her på SLOWPLAY.dk er vi ikke bange for at tolke lidt på det, der bliver sagt og også det, som ikke bliver sagt, og vi synes faktisk, at interviewet har givet en væsentlig større forståelse af fallitboet Full Tilt Poker og hvordan det kunne gå så galt.

Det handler naturligvis om penge – så meget ved vi alle sammen.

Hvis man skal tro på Howard Lederer – på essensen af det, som han siger i løbet af de 3½ time – så er Full Tilt Poker kollapset nogenlunde sket sådan her:

Pengene væltede ind, alle lænede sig tilbage, masser af kunder indbetalte penge til Full Tilt uden at deres konto reelt blev trukket, nogle spillere foretog kæmpe lån, medejerne – heriblandt Lederer selv – var uvidende om næsten alt og de ydre omstændigheder som for eksempel UIGEA (Unlawful Internet Gaming Enforcement Act, red.) og Black Friday fik en ellers sund og god virksomhed til at ramle sammen.

Vi er mere skeptisk anlagt end som så. Vi tror, at Full Tilt Poker kollaps skyldes:

– Blind og visionsløs grådighed. Pengene væltede ind, og alle skulle have deres del. Koste hvad det ville!

– Full Tilt Poker vidste, at det var et gamble at blive på det amerikanske marked, mens næsten alle andre trak sig fra det amerikanske marked. Men de havde en guldkalv på hænderne, og den skulle under ingen omstændigheder slagtes. Man kunne meget, meget nemt forestille sig, at det på et eller andet tidspunkt i denne tid begyndte at handle om at få fat i så mange skillinger som overhovedet muligt og så hurtigt som muligt distribuere dem til den lille gruppe af insidere, der udgjorde Full Tilt Poker.

Hvem der så trykkede på den knap, tør vi ikke gætte på. Men det har været en af spidserne: Howard Lederer, Ray Bitar og/eller Chris Ferguson. Howard Lederer vil gerne have os til at tro, at hans eneste fejl har været at være for godtroende i forhold Ray Bitar, det er meget tydeligt.

Lad os være endnu mere direkte:

Full Tilt Poker er blevet skampulet for værdier – i en grad så selv kundernes penge en dag var pist væk. Og ja, det er muligt at fejl – store, uforståelige, helt igennem groteske fejl, kostede selskabet dyrt. Men det hele emmer alligevel af blind grådighed og fuldstændig elendig styring af verdens næststørste pokersite.

Lad os et øjeblik forestille os, at Howard Lederer taler sandt bare halvdelen af de gange, hvor han siger ‘I don’t know’.

Hvorfor vidste han det ikke?

Svaret er ligetil: Han var totalt ligeglad. Ray Bitar kørte – måske – forretningen. Pengene VÆLTEDE ind. Alle fik deres uhyrlige cuts. Oh happy days!

Så who the f*** cares, right…?