Bare 93 spillere med i WSOPE $5.000 PLO – The Grinder i front

Event 3 i årets World Series Of Poker Europe, $5.000 Pot-Limit Omaha, ligner ærligt talt en gylden mulighed for enten at erhverve sig et World Series Of Poker-bracelet. Eller måske udvide samlingen af dem.

Michael Mizrachi – The Grinder – tilhører gruppen, der allerede har adskillige bracelets under bæltet. Tre styks har han – heraf to i $50.000 Player’s Championship.

og The Grinder er kommet flyvende fra land og har taget en suveræn føring i Cannes, hvor kun 93 spillere har tilmeldt sig turneringen. I skrivende stund kan man stadigvæk registrere sig i løbet af den næste times tid, men stadigvæk: Det er godt nok en lille turnering i forhold til at det er et World Series Of Poker-event.

Til sammenligning trak 2012 World Series Of Poker event 34, $5.000 Pot-Limit Omaha 6 handed, 419 spillere.