Full Tilt Poker: – Sådan får du udbetalt dine penge
Alt kommer til den som venter – selv penge låst fast på Full Tilt Poker.
PokerStars, der har overtaget Full Tilt Poker, udsendte i går en pressemeddelelse, hvor det fremgår, hvordan tidligere Full Tilt Poker-spillere vil få udbetalt deres penge.
Gældende for Europæiske spillere, så handler det blot om at logge ind på Full Tilt Poker, når sitet åbner op igen d. 6 november, og så kan man for så vidt selv afgøre om man vil hive pengene ud, eller spille videre på sitet. Kortene går i luften selv samme dag.
Der er bare ét aberdabei, for ovenstående gælder IKKE for danske spillere.
Hvis du bor i Danmark, så vil dit Full Tilt Poker-indestående istedet blive overført til en særskilt PokerStars-konto, hvorfra man enten kan bruge pengene på PokerStars eller trække dem ud. Men pengene, dem får du, bare rolig.
PokerStars forfattede i øvrigt i går en blog med masser af billeder af den Lockheed C-130 Hercules-flyver, der for nyligt blev brugt til at transportere 30 tons server- og computer-udstyr, samt fem kilometer kabler fra Full Tilt Pokers hovedkvarter til PokerStars’ ditto på Isle of Man.
Du kan læse bloggen her.