Very bad idea – patpatman prøver kræfter med Phil Ivey
Døgnets største vinder på nettets dyreste cashgame-borde hedder Phil ‘RaiseOnce’ Ivey. 1.327 hænder er ifølge highstakesdb.com blevet vekslet til et overskud på $372.000 – 2.15 millioner danske kroner. Skillingerne er vundet på $1.000/$2.000 fixed limit Omaha Hi-Lo og $1.000/$2.000 2-7 Trible Draw.
Døgnets største taber er gode gamle patpatman, der valgte at tage kampen op mod Phil Ivey på $1.000/$2.000 fixed limit Omaha Hi-Lo-bordene. Og man forstår naturligvis patpatmans tankegang:
“Der er han – Phil Ivey! Han er verdens bedste pokerspiller. Han er den mest vindende pokerspiller online nogensinde. Jeg er godt inde her! NU har jeg ham! ”
Men overraskende nok – for patpatman – blev det Ivey, der trak sig tilbage med den store gevinst.
Læs også: Måtte afbryde highstakes-dyst: – Der er en bjørn udenfor!
patpatman tæsker i skrivende stund stadigvæk løs på PokerStars dyre borde, men lige nu er den fortsat anonyme patpatman nede med $246.000 – 1,4 millioner danske kroner.
patpatman er nede med en sjat mere end en million dollars for året – kun overgået af Isildur1 og cirkusdirektør Guy Laliberté, der går under navnet Zypherin på PokerStars. Måske en lille bitte opstramning i table-selection kunne være gavnligt, patpatman..?