EPT San Remo: Quads sender Moneymaker til tops – Theo med fin start

Theo Jørgensen har sluttet sig til danskerdelegationen ved EPT San Remo, hvilket betyder, at vi som minimum har ni rød/hvide spillere klar ved filten i den italienske kystby.

Den danske PokerStars-pro valgte at skippe dagens første par levels til fordel for en gammeldags morfar og det var tilsyneladende en klog beslutning.

“Decided to skip the first 3 levels and get some sleep since u can come with a full stack anyway. Was a good idea. Up to 40 now from the starting 30K,” skriver han på sin facebook-profil.

Hvordan det går resten af danskerne står hen i det uvisse, da Pokernews’ radar endnu ikke har opfanget et eneste signal fra dem.

Til gengæld kan pokernyhedssitet rapportere, at manden der satte pokerboomet i gang, Chris Moneymaker, er kommet udover stepperne fra dagens start. Ikke mindst takket være denne hånd:

Flop:

Ronny Kaiser leader ud for 3.500 og både Moneymaker og Lucille Cailly kalder, mens Daniel Negreanu vælger at folde.

Turn:

Kaiser checker inden Lucille Cailly vælger at tage initiativet og bette 6.900 ud. Moneymaker kalder, Kaiser folder.

River:

Cailly sænker tempoet med et forsigtigt check, men ender alligevel efter lang betænkningstid at kalde Chris Moneymakers store bet på 18.000 på river. Kortene ryger dog hurtigt i mucken, da den tidligere verdensmester viser to femmere op.

Hånden betyder, at Chris Moneymaker indtager en foreløbig andenplads i klassementet.

Top 10
1 Stefano Giarrusso 120,000
2 Chris Moneymaker 90,000
3 Luca Pagano 73,000
4 Michael Tureniec 70,000
5 Alfonso Donnarumma 68,000
6 Justin Bonomo 64,500
7 Andrii Nadieliaiev 60,000
8 Zachary Korik 53,000
9 Simon Mattsson 52,000
10 Chris Sly 50,000