Sasuke og Tox er enige: – Sulsky er favorit!
Med Daniel ‘Jungleman’ Cates sejr over Phil Galfond står det nu klart, at finalen i All Star Showdown på PokerStars kommer til at stå imellem Ben ‘Sasuce123’ Sulsky og Daniel ‘Jungleman’ Cates.
Læs også: Jungleman kørte Galfond over
Og selvom ‘Jungleman’ ved flere lejligheder har prøvet at påberåbe sig titlen som verdens bedste HU NL Hold’em-spiller, så er to af Danmarks bedste i disciplinen – Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen og Christian ‘Tox’ Togsverd – enige om, at Ben ‘Sasuce123’ Sulsky er favorit.
“Jeg synes turneringen er forløbet lidt som forventet. I det første opgør ownede ‘Sauce123’ sin modstander. Jeg ser ham stadig som favorit,” siger ‘Sasuke’ til pnn.dk og bakkes op af ‘Tox’:
“Det har helt sikkert været nogle interessante matches, selvom jeg ikke har fulgt særligt meget med. I hvert fald ikke så meget som jeg burde. Men jeg er enig med ‘Sasuke’ i, at ‘Sauce123’ må være favorit.”
‘Sasuke’ har tidligere overfor pnn.dk fortalt, at han et par gange er ramlet sammen med Daniel ‘Jungleman’ Cates:
“Han er ikke den sværeste jeg har spillet, synes jeg, men han er selvsagt utrolig dygtig,” sagde han dengang. Og tilføjede i øvrigt, at hans indtryk var, at Ben ‘Sasuce123’ Sulsky var den hårdeste modstander man kunne møde på PokerStars.
Læs også: Sasuke om patpatman: – Jeg tror det er ‘durrrr’
Finalen bliver spillet i aften kl. 18 på PokerStars. Du kan læse mere på PokerStarsblog.com.