Theo: De ville kalde mig ned med otte høj
De som har set Theo Jørgensens finalebord ved WPT Paris vil nok betegne ham som en spiller, der ser flere flops end de fleste. Men en ny taktik var lagt til PokerStars EPT London og den blev fulgt til punkt og prikke, selvom det ikke ligefrem behagede hovedpersonen selv, der på sin Twitter skrev:
“Har spillet tight i dag. Har glemt hvor udmattende det er.”
Spørgsmålet er om vi i dag vil få et gensyn med ”Den nye Theo”, eller om han vil vende tilbage til den loose-aggressive stil vi kender ham for.
”Det må vi få at se. Det kommer i høj grad an på bordet, men i forgårs var det mit indtryk, at samtlige spillere ville kalde mig ned med otte høj. Hvis det fortsætter, så bliver der også spillet tight i dag.”
Spillet på dag 2 ved PokerStars EPT London går i gang klokken 13.00, dansk tid. Theo Jørgensen sidder med 38.400 chips.
Danskere til start på dag 2:
Jannick Wrang 71.900
Mickey Petersen 61.500
Erling Stenderup 58.600
Søren Smith Hansen 55.100
Søren Kongsgaard 52.100
Theo Jørgensen 38.400
Mark Truelsen Bech 14.200