Kongsgaard og frustreret Mickey P ude

Det er så som så med nyt om danskernes præstationer på Pokernews’ liveblog, men nogle af dem giver selv meldinger over Twitter. Desværre af den kedelige slags. Søren Kongsgaard fatter sig i korthed og kommer blot med konstateringen: ”Busto!”

Lidt flere ord formår Mickey Petersen at få flettet på sit exit.

“Frustrating day and just wasnt meant to be, lost 90k flip with TT vs AK to bust. Either online or 2k today then sideevents rest of the week,” skriver han.

De seneste meldinger fra Theo Jørgensen siger, at han er i 38.200, men det er efterretninger som har over to timer på banen. Derudover er der intet nyt om de resterende fire andre danske spillere i turneringen, men vi håber på, at det er efter devisen intet ny er godt nyt. I hvert fald står ingen af dem opgjort på listen over spillere, der er slået ud af turneringen.