Jason Mercier: Skillingerne er det vigtigste

Jason Mercier har i årevis været en pokermaskine, der bare har vundet og vundet og vundet. Succesen i store, dyre pokerturneringer har i perioder syntes som en selvfølge, og Jason Mercier, der ikke engang er fyldt 25 år endnu, er i samme periode blevet indehaver af to WSOP-bracelets – begge vundet i Pot-Limit Omaha. Men det slider på både krop og psyke og være evig omrejsende pokerspiller, og Mercier kan trods sin unge alder allerede mærke det.

“Jeg tænker helt sikkert på, hvornår jeg skal begynde at trappe ned på spillet. Jeg tror aldrig, at jeg stopper helt og aldeles, men de kommende fem-ti år vil jeg nok begynde at træde på bremsen og spille lidt mindre. Min kæreste og jeg tænker så småt på at få nogle børn, og hvis det sker, går det i hvert fald ikke at rejse rundt 6-7 måneder om året,” siger Jacon Mercier til poker.se.

Hvis der er to ting, som Jason Mercier har samlet på i løbet af de sidste par år, er det 1) store titler og 2) store skillinger. Hvad giver ham størst tilfredsstillelse?

“Jeg skulle nok sige begge dele, men det er først og fremmest pengene. Der findes mange spillere, der har vundet titler, som i dag er bust. At vinde penge og bruge dem på den rigtige måde – ikke bare brænde dem af, det er det vigtigste for mig. Titler er naturligvis en god ting, og det er også titlerne, der motiverer mig. Og der findes stadigvæk store ting, som jeg endnu ikke har vundet. Jeg brænder fortsat for at vinde en World Poker Tour-turnering eller endnu en EPT i fremtiden,” siger Jason Mercier.