SM-reportagen del 1: Comeback Kid, Den Stramme Betjent og den smukke pige

Velkommen til dag 1C. Location: Riverclub. Venue: Sjællandsmesterskaberne.

Klokken er 18, og Jes Bondo udstikker på vanlig direkte vis retningslinjerne for de næste syv timers poker. Det gælder om at tie stille, når Bondo indtræder i den rolle. Kan I huske ham som floormanager i Nordic Poker King? Han styrede det show med hård hånd, og her er en sand historie fra Nordic Poker King-dagene:

En nordmand, der mente, at han hørte til verdens 10 bedste No Limit Hold’em-spillere (ja, seriøst!), havde en skidt dag ved bordet. Igen og igen slap han kun lige akkurat chipsene millimeter forbi betting-linjen, hvorfor dealeren nærmest blev nødt til at rejse sig for at få chipsene ind på midten af bordet. Først fik nordmanden en pæn henstilling fra Bondo om at smide chipsene lidt længere ind mod midten af bordet. Så fik nordmanden en appel. Så en advarsel. Og til sidst en skideballe af en anden verden. Rygterne vil vide, at nordmanden den dag i dag vågner op præcist kl. 2.33 hver nat – storsvedende og angst helt ind i skelettet – og skriger:

“UNDSKYLD, BONDO!”

Men det er som sagt bare et rygte, så lad os komme tilbage til dag 1C.

Jes Bondo udstikker retningslinjerne. Alle klapper i og mærker en lille angst dybt inde i maven.

Damerne falder

Jeg havner ved et bord, hvor niveauet er højt. Der bliver spillet frisk til lige fra start – en tendens, der i øvrigt fortsatte hele vejen til spilstop lige omkring kl. 1 om natten. Ikke en eneste gang fik big blind en walk – på de borde, som jeg sad ved i hvert fald.

Den tidlige chef på mit bord er René, der både spiller og rammer godt. Han tager mange potter ned uden at vise op, og når han endelig viser, har han som oftest wapperne. Men Renes stime er ved at nå sit foreløbige højdepunkt, for nu får jeg uddelt en spændende fra under the gun-positionen. Jeg limper ind. Blinds er 15/30 og min stak siger 1.780.

To andre caller, og René siger 120 fra knappen. Begge blinds folder, jeg caller og de andre limpere caller. Af sted til floppet:

Jeg leader ud for 230, de to limpere folder og René popper den op til 650. Jeg caller og efterlader mig dermed cirka en tusse.

Turn

Jeg leader 350, og René sætter mig rest. Jeg caller.

René viser

River er lige så blank som Pierluigi Collinas isse, og jeg er glad og tilfreds med det hele – en sindsstemning, der ikke ligefrem bliver delt af René.

“Nå, så kan jeg vel i morgen læse om, hvordan du knækkede mine damer,” siger han.

Ja, René, det er lige det, du kan!

Comeback Kid

René havde i cirka 10 minutter nedtur på over hans cirka 750 chips. Men så doblede han. Snart efter er han næsten ude af døren, men rammer et hus i billetten mod en turnet straight, og så er han helt ovenpå igen. Og så kyler han en spiller mere ud. Og vinder flere potter. Lige pludselig er hans stak enorm. Og mere skal der faktisk ikke til for at gøre René godt tilfreds med det hele. Easy-peasy!

Ved siden af René sidder Den Stramme Betjent. I virkeligheden er han slet ikke betjent, men det bliver han – engang. Den Stramme Betjent spiller utroligt tørt i de første par timer, og han modtager en del røg fra bordet. Især min sidemand, Kim, morer sig.

“Jeg elsker det der opgivende suk, du kommer med, før du raiser,” griner Kim, men Den Stramme Betjent er klar med en forklaring på det dybe suk.

“Jamen, det er fordi, at jeg nu skal spille en hånd. Det passer ikke ind i min check-fold-strategi,” siger Den Stramme Betjent, som jeg i øvrigt sender ud af turneringen. Betjenten er blevet short, og han raiser min big blind fra knappen. Jeg sætter ham all in, og vi har et ræs:

Den Stramme Betjent:

Min handske:

Han er selv dealer, så han afleverer selv dødsstødet i form af:

Ingen kicker-issues her!

Comeback Kid René (tv) vinder endnu en massiv pot, mens Den Stramme Betjent (th) stirrer sultent på Renés chips.

Det er ikke dig, jeg er bange for

Min sidemand, Kim, er også en meget aktiv spiller. Omkring 22.30 er han involveret i en pot, der er ved at vokse sig stor. Turnkortet får ham til at skyde igen, og nu går hans modstander i boksen. Han rækker ud efter chips, hvilket får Kim til at sige:

“Jeg er ikke bange for dig.”

Modstanderen svarer:

“Nej, nej, det ved jeg godt. Jeg er bange for mig selv. Jeg tænker nogle … ting.”

Bordet griner og manden, der er bange for sig selv, ender med at folde.

Kim er i øvrigt involveret i en fuldstændig vanvittig allersidste hånd, men den kan du læse om i anden og sidste del af reportagen.

Carsten ‘Cacci’ (th) havde på forhånd lovet at kyle ‘Slowplays sidste håb’ ud af SM, hvis vi havnede ved samme bord. Og det gjorde vi. Så kan vi få en status på det projekt, Cacci?

Den smukke pige

Til sidst skal vi runde den smukke pige. Maibritt, hedder hun, og når man kigger på hende, spiller englene på harpe. Derudover er hun en fantastisk pokerspiller med store resultater på cv’et. Hun kan måle sig med de absolut bedste spillere i Danmark, og hvordan gik det så med hende i går?

Svaret gives som et to-stavelses-ord: Bus-to!

Dermed er del 1 af Slowplays Dag 1C-reportage slut. I anden og sidste del vil den helt store hovedperson være ingen andre end Destroyer-Daniel. Den historie får du senere i dag – måske tidligt på aftenen.

Stay tuned!