ESPN: Full Tilt Pokers brand er dødt

ESPNs Inside Deal beskæftiger sig i denne uge først og fremmest med Full Tilt Poker, og ESPNs pokereksperter udtrykker i den grad tvivl om Groupe Bernard Tapie har gjort det rigtige. Groupe Bernard Tapie købte Full Tilt Poker den 30. september, og ESPNs pokerpanel undrer sig i den forbindelse især over Groupe Bernard Tapies udmeldinger:

“Groupe Bernard Tapie har sagt, at de vil beskytte og opretholde brandet Full Tilt Poker, men det forstår jeg slet ikke. For hvilket brand er der tilbage at beskytte? Groupe Bernard Tapie begrunder det med, at de mener, at det er ledelsen af Full Tilt, der har fejlet, og det er meget muligt, at det er tilfældet. Men det ændrer ikke på, at brandet Full Tilt Poker i den grad er ødelagt,” siger Bernard Lee.

Og Andrew Feldman supplerer:

“Jeg kan ikke lade være med at bide mærke i, at det netop er Groupe Bernard Tapie, der har overtaget. De har haft succes med den slags opkøb tidligere, det anerkender jeg, men en del af ledelsen har store juridiske problemer. Og Bernard Tapie selv har tilbragt en hel del tid i fængsel. Så endnu engang hænger Full Tilt Poker ud med de forkerte mennesker,” siger Andrew Feldman.

Se hele indslaget her