Gus: – Dealer abuse er det værste – slowrolls rører mig ikke

Gus Hansen har været i krydsilden, og har besvaret en masse spørgsmål gennem Full Tilt Pokers twitter-profil. Og der bliver faktisk fyret nogle rigtig fine spørgsmål af sted mod den danske verdensstjerne.

For eksempel vil braunovan gerne vide hvilket brud på pokeretikette, som i Gus Hansens bog er det værste.

“Dealer abuse. Jeg bryder mig ikke spor om,  når spillere hakker på forsvarsløse dealers. Slowrolls rører mig til gengæld ikke det mindste,” svarer Gus Hansen.

JoshNutting1 vil gerne vide noget om Gus Hansens største downswing nogensinde.

“Jeg tabte to millioner dollars på 60 dage online, og det var meget demoraliserende. Men jeg var glad for hvordan jeg kontrollerede mig selv med en stoploss på daglig basis,” svarer Gus.

Læs også: Rædselsår i vente for Gus? Kun Laliberté har tabt mere

Michellmun får lov til at fyre en rigtig klassiker af et spørgsmål af sted. Og Gus Hansens svar er ikke overraskende. Spørgsmålet lyder: Hvem er den skrappeste spiller derude?

“Phil Ivey er svær at komme uden om. Derudover er Phil Galfond meget imponerende. Der er rift om kronen derude,” svarer Gus.

Michael Burlacu vil gerne vide hvad Gus Hansens længste session ud i en køre er.

“72 timer. Lad være med nogensinde at gøre det efter. Meget usundt.”

Se hele spørgsmål-svar-seancen lige her