FTP: Groupe Bernard Tapie-aftale kan betyde gensyn med Lederer & Co

Der ganske givet stor jubel rundt omkring, da det sidste uge kom frem, at det franske investeringsfirma Groupe Bernard Tapie havde indgået en aftale om at gå ind og redde Full Tilt Poker og – ikke mindst – sørge for, at de spillere som har penge til gode hos sitet vil få disse udbetalt.

Ikke desto mindre, så ser det ud til at advarselsflaget skal hejses, for ifølge Wall Street journal, så overvejer det franske selskab at tilbyde visse kunder aktier i stedet for penge. Og alarmklokkerne må bimle hysterisk, når Groupe Bernard Tapie samtidig åbner op for, at de tidligere ejere af Full Tilt Poker får en chance for at købe sig tilbage ind i pokersitet.

Det betyder, at folk som Ray Bitar, Howard Lederer, Chris ’Jesus’ Ferguson og Rafe Furst tillades at komme tilbage som medejere af det pokersite, som de allerede én gang har kørt i sænk.