Luke ‘FullFlush’ Schwartz: Jeg har tabt $3 millioner på PLO

Den britiske highstakes-haj og trashtalker Luke ‘FullFlush’ Schwartz har før brokket sig over manglende succes i Pot-Limit Omaha, men den slags meldinger er svære at tage seriøst, når han ugen efter annoncerer, at han har tænkt sig at smadre alt og alle, der tør spille mod ham, i en hvilken som helst pokervariant. En efter en er alle pokerens største navne blevet svinet til, og det er vel nærmest kun Phil Ivey, som Luke Schwartz har udtrykt en lille smule respekt for.

Men noget tyder på, at Luke Schwartz nu kaster håndklædet i ringen med hensyn til Pot-Limit Omaha.

“Jeg spiller aldrig PLO igen. Må være nede med mere end $3 millioner i det åndssvage spil. Jeg må erkende, at jeg er No Limit Hold’em-soldat for evigt,” erklærer Luke ‘FullFlush’ Schwartz i en spritny opdatering på sin twitter-profil.

Det skal blive interessant at se hvor længe det løfte holder.