Mickey: TCOOP skal ha’ et ordentligt skud!

Fra den 17. til den 27. januar bliver der skruet op for gashåndtaget på verdens største pokersite, PokerStars.

TCOOP – Turbo Championship Of Online Poker – vender tilbage, og der er i den grad også garanti for enorme præmier. Den garanterede præmiepulje er på hele 15 millioner dollars. Det er fem millioner dollars mere end til TCOOP 2012, og en af dem, der vil prøve at få fingre i så mange af de dollars som overhovedet muligt er PokerStars-pro Mickey Petersen:

“TCOOP er super fedt fordi det spreder sig over så mange forskellige buy-in levels og spil, samtidig med at man kan vinde mange af turneringerne på kun et par timer og ikke behøver at sætte hele dagen af til det. Jeg missede TCOOP sidste år fordi jeg rejste rundt i USA så jeg glæder mig rigtigt meget til at give det et ordentligt skud i år,” siger Mickey Petersen til PNN.dk.

Hele 50 events er på programmet. De billigste kommer til at koste $7,50, og den dyreste – TCOOP Highrolleren står i $2.100.

Main Event koster 700 dollars, og den spilles søndag den 27. januar med garanteret præmiepulje på $2.000.000.

Læs mere om Turbo Championship Of Online Poker lige her

 

 

Foden på speederen – TCOOP starter snart.