DM: Jungleras boblede
Den forsvarende danmarksmester, Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen er ude af DM i No Limit Hold’em. Simon Ravnsbæk var bødlen. Simon Ravnsbæk, der har spillet meget aggressivt i hele turneringen – men i særdeleshed her omkring boblen – raiser potten preflop, og Jungleras går all in. Ravnsbæk finder hurtigt et kald frem.
Jungleras:
Ravnsbæk:
Nu er det op til dealeren at servere den forsvarende mester med en frelsende 5’er eller noget strit- eller farveværk.
Floppet:
Turn:
River:
Jungleras var hurtigt væk, og selvfølgelig en stor skuffelse for den forsvarende mester, der har haft et mildt sagt sløjt år på pokerfronten. Han var på nippet til et DM-afbud, men en gruppe pokernettere troede i den grad på ham, og fik skruet en aftale sammen, der betød, at danmarksmesteren alligevel kunne stille til start. Præcis som det også bør være.
Her til DM har Jungleras spillet forrygende flot og ikke mindst underholdende poker, hvor det oftest har været ham, der har sat sine modstandere under voldsomt pres.
Det er en opskrift, der kan føre til sejr, det har vi set. Og til boblen.