Zupp har fjernet KPs gulerod: – Planen er at få ham til at slappe af!
Tidens vel nok mest spændende væddemål – som vi kender til i hvert fald – at følge med i fra sidelinjen er Peter ‘Zupp’ Jepsens og Alexander ‘AlexKP’ Petersens fodboldvæddemål.
Der skal findes en vinder før World Series Of Poker, og det er AlexKP, der har en opgave, der skal løses: Scor mindst fire mål for Svejbæks’ Serie 2 hold før deadline. AlexKP har fået 3:1 på væddemålet, hvilket betyder, at han smider €4.000 på midten mod Zupps €12.000. AlexKP satte en enkelt kasse ind i efterårssæsonen, og derfor er tallet nu nede på fire. Det vil sige, at intet er afgjort.
Alligevel har Peter ‘Zupp’ Jepsen allerede afregnet. Nemlig, Zupp har simpelthen stanget €12.000 til AlexKP up front. Men tro ikke, at det betyder, at Zupp har resigneret. Han er tværtimod ude i et skummelt foretagende.
Læs også: AlexKP i træningslejr på Maldiverne: Jeg ved der er et fitnesscenter… et eller andet sted
Og: Zupp med jobtilbud: $100 pr. kamp for at se AlexKP blamere sig på fodboldbanen
“Altså sagen er den, at jeg har allerede har givet ham €12.000. Det gjorde jeg, da han scorede det første mål,” siger Zupp til PNN.dk.
Say what? Hvorfor?
“Jeg har afregnet som om, han vinder. For ligesom at få ham til at slappe af,” siger Zupp listigt. Og uddyber:
“Så hvis han scorer fire mål eller flere, får han BRILLER. Men hvis han ikke klarer det, skal han af med €16.000. Det er sådan med KP, at penge, som han kan vinde fra mig, er meget, meget mere værd end de penge, han kan tabe. Manden er syg – han er ligeglad med at tabe. Nu har jeg så bare fjernet guleroden – jeg kan bare trække på skuldrene, hvis han scorer. Jeg har afregnet – skylder intet. GG,” forklarer Zupp.
Han piver ellers lidt over sit knæ i øjeblikket?
“Yeah, max. Han er lige til en rullestol lyder det til. Et stk. bovlam krikke,” konstaterer Zupp, der – nærmest sadistisk – håber, at KP mangler at score et enkelt mål i den allersidste kamp.
“Jeg håber, at det ender med, at der er EN kamp tilbage, og han skal score en eller to kasser. Så skal jeg med derover sammen med hele slænget og raile live.”