WSOP: Negreanu sikrer sig karrierens femte bracelet efter magtdemostration

Den canadiske superstjerne Daniel Negreanu kom, så, og fik, hvad han gik efter ved WSOP APAC – nemlig et bracelet!

Efter sit første finalebord i turneringsserien udtalte han, at han ikke havde taget turen til Australien for at samle på sekundære placeringer. Anden- og tredjeplads betød ikke noget i regnskabet, det gjorde til gengæld WSOP-armbånd. Nu har canadieren fem i samlingen.

“I won!!!!!!!!!!!! YES! Very happy right now. Thanks to all my friends and family for giving me the confidence I needed! So happy!!!!” jubler Negreanu på Twitter, efter han for kort tid siden vandt WSOP APAC Main Event og $1.038.825.

Der var egentlig aldrig tvivl om udfaldet, da første spillerne var samlet på finalebordet. Daniel Negreanu kørte nemlig modstanderne over i en grad som sjældent er set. Med fire man tilbage sad han med 75% af alle chips, og han gik ind til den afgørende heads up mod Daniel Marton med 11.010.000 chips mod 1.150.000.

Og selvom Marton sprællede og spjættede alt, hvad han havde lært, så var der blot tale om forgæves dødskramper. I et klassisk flip blev det hele afgjort, da Daniel Negreanus toere holdt hjem mod det lokale håbs es-syv suited.

Daniel Negreanu har nu samlet set vundet over $17,5 millioner i liveturneringer.

WSOP APAC Main Event
1st: Daniel Negreanu – $1,038,825
2nd: Daniel Marton – $637,911
3rd: Winfred Yu – $423,225
4th: George Tsatsis – $284,715
5th: Kahle Burns – $201,994
6th: Benny Spindler – $146,205
7th: Mikel Habb – $107,730
8th: Russell Thomas – $82,721