Chokeret Theo videre til dag 2

Fem danskere stillede til start på dag 1B ved PokerStars EPT San Remo, men desværre klarede hverken Patrick Wahlquist eller brandvarme Mads Wissing sig videre. Det gjorde til gengæld onlinekvalifikanten Michael Moehl, selvom han med kun 15.700 chips hører til i den lave ende i feltet. Richard Løth blev med 50.500 bedste dansker på dag 1B.

Også den rutinerede Theo Jørgensen er klar til dag to. Og hvor rutineret han faktisk er, fandt han ud af på dag 1B, hvor en musikdiskussion fik sat tyk streg under, at han er en generation eller to ældre end de unge internet-drenge.

”Jeg var så chokeret, som jeg aldrig har været før ved et pokerbord. Da vi diskuterede musik fandt jeg ud af, at kun to ud af otte vidste hvem Dire Straits er. Elky var ret sikker på, at han havde hørt navnet før, men kunne ikke rigtig placere dem. Det er vel overflødigt at sige, at ingen af de fuckers vidste hvem Willie Nelson var……Jeg er ved at blive gammel!!”

Selvom Theo Jørgensen tilsyneladende har slået sig på et stykke virkelighed, så kan han dog trøste sig med, at han har 43.200 chips, når spillet genoptages klokken 14.00 i dag.

Top 10 fra dag 1B
Taylor Paur 188,200
Brandon Cantu 180,000
Nick Yunis 170,600
Vanessa Selbst 164,200
Domenico Cordi 161,900
Nicola Grieco 161,800
Sergey Tikhonov 156,600
Anton Wigg 152,800
Fernando Cimaglia 143,400
Duy Le Thanh 143,200