Russisk highroller: – Sasuke spiller som Grækenland i 2004
Nicket ‘Rhje’ klinger ikke velkendt på samme måde som for eksempel ‘Ziigmund’, ‘Isildur1’ og ‘Polarize’, men det burde det måske. Måske ‘Forhayley’, som han hedder på PokerStars klinger bedre.
Det burde det i hvert fald. Russiske Dmitry (efternavnet vil han ikke ud med), som gemmer sig bag nicket, er nemlig en af de seneste års allerstørste storrensere på 6 Max-bordene, fordelt over alle de store skins. Han er fast inventar på alle de høje borde, på alle de største sites.
Et enkelt opslag på trackingsitet highstakes.com fortæller, at han i går tabte døgnets største pot på over $150.000, og i nat igen var involveret en sag på over $100.000, som dog endte i en splitløsning, da han valgte at køre damerne to gange mod modstanderens es-konge. Altså kort sagt en highroller.
Helt eksklusivt er det lykkedes PNN.dk at få et interview med russeren. Vi deler interviewet op i flere dele, men som en lille forsmag kan du her se ‘Rhje’s beskrivelse af Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen, Christian ‘Tox’ Togsverd og Micki Frier Suwalski som pokerspillere.
Sasuke er som Grækenland, Suwalski som Twente FC
“Der er mange fodboldhold, som rent faktisk spiller en flot omgang fodbold og på den måde byder modstanderne op til en god kamp. På den anden side er der også masser af hold, som ikke gør andet end at prøve at ødelægge modstanderens spil. Og hvis jeg skulle sammenligne Jacobs spillestil med et fodboldhold, så må det blive Grækenlands EM-vindere fra 2004. Uden tvivl.”
“Han er en af de mest frygtelige GTO-nits der findes, og det er virkelig, virkelig svært at spille imod ham. Og irriterende.”
“Når du spiller mod ham, så er det ikke fordi du skal bekymre dig om at tabe en masse dollars til ham – det virker egentlig ikke til, at han er interesseret i at vinde penge.”
“På den anden, at det svært at finde ud af, hvordan man får en edge imod en person, der kun har ét mål i livet – at spare så mange penge som muligt. Helt ærligt, er det bedre at grinde McDonald-jobs, end at prøve at vinde dollars fra en som ‘LotteNice’. Måske vil jobbet være en anelse hårdere, men din $/hour vil helt sikkert være højere.”
“En masse russiske piger sender mig links med billeder af ‘LotteNice’, og spørger mig, hvordan man kan tilbringe så mange timer foran computeren og alligevel se så godt ud. Men dit selvværd bør ikke lide nød af den grund – Jeg er sikker på, at det hele har været en tur i photoshop, og at han i virkeligheden er smældefed, for INGEN, som ser så godt ud, vil spille en så ubehagelig omgang poker, som han gør.”
“Suwalski……hm FC Twente bliver mit valg. Han har så meget passion og er fyldt med romantik og stoffer indeni.”
“Jeg laver naturligvis bare sjov – han har overhovedet ingen problemer med passion.”
“Jeg kan li’ de ting han gør, han er afgjort konkurrencedygtig på de højeste stakes. Jeg kæmpede mod ham sidste efterår, og det er gået op for mig nu, at hans egde var ret stor.”
“Jeg har ikke set meget til ham på det seneste. Måske han er blevet skuffet over poker, måske har han fundet kærligheden? Måske fandt han kærligheden, mistede den igen, og er nu ude af stand til at spille poker på grund af sine lidelser? Måske han har tabt alle sine penge i black jack, så han nu grinder midstakes for at få det til at løbe rundt, mens han fester fem dage om ugen? Måske fandt han kærligheden, fik knust sit hjerte, inden han til sidst genfandt kærligheden, og nu grinder microstakes? For jeg siger dig, man har ikke en dollar tilbage, hvis man har fundet kærligheden hele to gange. Under alle omstændigheder: Han er rigtig good!”
“Og ‘ToxToxTox’ er Fiorentina. Jeg har aldrig set deres kampe, og har aldrig spillet imod Christian, men jeg er vild med deres trøjer og jeg elsker hans avatar.”
I morgen kommer næste del af interviewet med ‘Rhje’. Her vil han blandt andet give en dybdegående analyse af den hånd på over $150.000 han tabte i går. Og så får vi at vide, hvordan han fik sparket sin pokerkarriere i gang.