AlexKP efter andenplads til $46.280: Har det sgu lidt ambivalent
Alexander ’AlexKP’ Petersen leverede her til morgen et fornemt søndagsresultat, da han endte på andenpladsen i Sunday 500 på PokerStars. Selvom han undervejs ifølge egne ord ikke ligefrem var uheldig, så er det alligevel med en bittersød smag i munden, at han gør status.
”Hvis man skal opsummere min turnering helt kort, så var jeg en fucking lykkeamulet og klonkede alt. Jeg spillede ganske vist fint, men det kan alle sgu, hvis de får hænderne til det. Man kan sige, at noget af det som virkede, var, at min timing var god i mine overbet-bluffs og også når jeg overbettede mine valuebets.”
’AlexKP’ gik ind til finalebordet med en solid stack og som nummer to i chips, men ryger ind i et setback, da han taber en all in med es-dame imod es-ti, hvor tieren klonker på river.
”Derefter har jeg en lidt mystisk spillet hånd, hvor jeg egentlig valuebetter på river, men bliver checkraised og ender med at folde til et bluff. Derefter var det lige meget hvad jeg åbnede med, så fik jeg på nakken eller blev mødt af et shove. Og når man sidder med konge-knægt eller konge-ti, så er det ikke dét værd at kalde 22 bigblinds med sådanne hænder. Samtidig var der en stor chipleader, mens resten lå meget tæt som lowstacks, så jeg vurderede, at det var +EV rent dollar-mæssigt lige at sidde og vente lidt.”
En strategi, der virkede fint for ’AlexKP’ som endte Heads Up imod amerikanske ’dean23price’. En modstander, som eksilsilkeborggenseren ikke var synderligt imponeret over.
”Han var ikke god heads up. Altså, han kunne godt li’ at bluffe, men det var i åbenlyse spots. Så af samme grund er jeg faktisk lidt ked af den sidste hånd, hvor jeg måske godt kunne have fundet et fold frem på river selvom jeg klonker en straight. Situationen er nemlig den, at da river både åbner op for en mulig straight og en flush, så burde det være det absolut værste kort i decket for ham. Men i en heads up-dyst så er det bare meget svært ikke at kalde med en klonket straight.”
Udover, at ’AlexKP’ føler, at han var en bedre heads up-spiller en modstanderen, så gør også den seneste tids cashgame, at han ikke er helt oppe at køre over resultatet.
”Jeg har været virkelig skidt kørende den seneste uge på cashgame-fronten, hvor jeg har kørt $100.000 under EV og i forgårs tabte jeg $25.000 i Omaha-flips, så resultatet betyder egentlig bare, at jeg går i et lille plus for weekenden. Samtidig med jeg spillede den her turnering lå jeg også nummer to i en WPT Prag-kval, hvor der var fem $7.500-pakker på spil, men hvor mine damer knækker til en to-outer, men med det her cash er der jo nu råd til at komme af sted alligevel – og faktisk også tage alle mine Omaha-heste med, men det kan de godt glemme alt om. Måske de får til en 100 kroners rebuy i Varde.”