Russer vinder verdensrekordturnering

Når ingen danskere kan finde ud af at ramme finalebordet i en lille $1-turnering med sølle 225.000 deltagere, så kan det også bare være lige meget.

PokerStars fik sin verdensrekord i hus. De havde den selv i forvejen – sat for to år siden – og hvis de ønsker at slå den nye rekord, bør det være en ret så smal sag.

$1-turneringen havde et deltagerloft på 225.000, og ganske som ventet blev turneringen fyldt op til sidste plads. Dermed kunne de 225.000 alle se frem til at dyste om det massive overlay, der fungerede som lokkemad for at få verdensrekorden i hus. Den garanterede præmiesum for turneringen var intet mindre end $300.000 med $25.000 til førstepræmien.

Og turneringen kom ud over stepperne. Levels var tre minutter lange, og efter en sjat mere end fire timers spil var det hele forbi.  Russiske Mr.SlavaPro besejrede ohnnykara75 heads up. Gad vide hvor godt de egentlig løb i den tour for at komme heads up..?

Mr.SlavaPro vinder $25.000 og en plads i de evige annaler som sejrherre i PokerStars’ verdensrekordturnering.

Sådan sluttede det:

ps vmtour