Kortdød Løth klarede sig videre til dag 4
Last Dane standing, Ricard Løth, er med på listen, når spillet på dag 4 ved PokerStars EPT San Remo sættes igang i morgen. Det på trods af han ikke fik meget at arbejde med undervejs i dag.
“Det positive er, at jeg er iblandt de resterende 64 spillere og dermed har mulighed for at vinde turneringen. Det negative er, at jeg kun har 154.000. Jeg var kortdød på et aggressivt bord. Det eneste move jeg lavede var et 3-bet (40.000) med par ti, som desværre blev mødt af et 4-bet shove som jeg foldede til – jeg ved ikke rigtigt om det var et godt fold. Men jeg er videre og håber og tror det bedste for i morgen,” fortæller Ricard Løth i en SMS til Slowplay.dk.
Udover vi naturligvis kipper med flaget for Ricard Løth, så er det også værd at bemærke, at top 10 i klassementet byder på en lille håndfuld rigtige interessante navne. Her finder man nemlig Joseph Cheong, Johnny Lodden, Lex Veldhuis og Mike ‘Timex’ McDonald.
1 Chris McClung 1,202,000
2 Giampiero Tanzi 890,000
3 Daniel Neilson 853,000
4 Joseph Cheong 833,000
5 Alessio Isaia 818,000
6 Johnny Lodden 793,000
7 Aleksandar Kostadinovic 708,000
8 Lex Veldhuis 687,000
9 Elio Fox 652,000
10 Mike McDonald 640,000