Gus træner med verdens bedste

Når Gus Hansen kaster sig over noget nyt, gør han det ikke halvt. Han har altid været glad for både squash og tennis, men i racketlon indgår også bordtennis og badminton, og derfor skal der noget kvalificeret hjælp til. Og det har Gustav så sørget for at få – hans træner er Christoph Krenn, verdens nummer 1 i racketlon. Det burde være ok.

“Efter en tur til Ungarn stoppede jeg i Wien for at fange mit fly tilbage til Monaca, men flyet afgik kl. 7.30, og jeg lå i en varm seng. Det synes overflødigt at sige, at jeg missede det fly. I stedet har jeg trænet hele dagen med østrigske Christoph Krenn, verdens nummer 1 i racketlon,” skriver Gus Hansen på sin hjemmeside gushansen.me.

Gus fortæller videre, at han rent faktisk kunne slå den østrigske racketlon-stjerne i squash.

“Men det var så også det. Jeg fik kæmpe klø i tennis, bordtennis og badminton,” skriver Gus.

Slowplay.dk opfordrer til en kamp mellem Gus og Kipster. Det kan da ikke blive mere oplagt.