Fighter-Wendt skal i ringen til december
En topfit og boksesulten Martin Wendt får en træningskamp den 26. december.
“Det er lige blevet godkendt i bestyrelsen. Gammelfar må få en træningskamp,” griner Martin Wendt, der glæder sig helt vildt.
“Det bliver super cool. Jeg ved ikke hvem jeg skal op imod endnu, men jeg er klar,” siger Martin, der har tabt sig 17 kilo, siden han startede med boksetræningen. Og de 17 kilo er faktisk noget af præstation, når man tænker på, at Martin Wendt også har pakket nogle flere muskler på – for muskler vejer som bekendt mere end fedt.
Læs også: Fighter-Wendt: Ingen steder at gemme sig
Martin Wendt regner med, at han skal stille op i letsværvægt.
“Jeg tror, at det bliver en kamp på tre runder á tre minutter. Og det bliver en kamp med hjelm på,” konstaterer Martin Wendt, der betragter træningskampen som et stort skridt i retningen mod den professionelle kamp, som han i sidste ende stiler efter.
Vi ønsker Martin Wendt rigtig god vind med projektet. Go, gammelfar!