Livesjufterne på vej mod Blood Baden

Det er efterhånden over syv år siden, at Theo Jørgensen vandt European Seven Card Stud Championship i Baden og meget vand er løbet igennem åen siden da. Ikke mindst i Baden, hvor det årlige Europamesterskab i oldtidsdisciplinen Seven Card Stud er blevet skiftet ud med den mere moderne pokervariant Pot limit Omaha. Det er jo det, de unge vil ha’.

Læs også: Livesjufterne lugter savsmuld

Men selvom Casino Baden (hvor de har verdens bedste peberbøffer) har prøvet at tilpasse sig de unge, så skræmmer det ikke de gamle livesjufter væk. Således er tre dinosaurer fra den danske pokerscene, Theo Jørgensen, Martin Vallø og Mads Andersen alle på vej til den østrigske kurby.

“The money has been wired, and the flight has been booked so from tomorrow and forward its gonna be the 100-200€ PLO cashgame with a 40K buyin thats gonna have my full attention down in Baden/Austria. Will be goin back when they run outta dough….. unless I run out first. :/ ,” skriver Theo Jørgensen på sin facebook-profil.

Og netop det saftige cashgame er det der trækker. Selvsamme cashgame, som har givet den ellers fredelige, ja nogen vil sikkert mene kedelige, by tilnavnet Blood Baden.