WCOOP: 4 danskere missede finalebordene med et mulehår

Danmark har været repræsenteret på 4 finaleborde indtil videre i WCOOP 2013, iflg. PokerStars’ officielle WCOOP statistik, og i går var det tæt på, at vi fik fordoblet det antal på én aften.

I WCOOP #37 $215 NL Hold’em eventet stillede 1557 spillere op til start, og bedste dansker blev “DSRasmussen”, som blot var 10 placeringer fra et finalebord. Han måtte dog give fortabt på en 19. plads til en værdi af $3.224. Sejren gik til tyrkeren Ozgur “Phaplap” Arda, som indgik en 3-vejs deal med norske “mendezoo” og den tidligere Team Pro hos PokerStars Jude “j.thaddeus” Ainsworth. Også Bertrand “ElkY” Grospellier nåede finalebordet, men måtte tage til takke med en 8. plads.

I WCOOP #37 2nd Chance NL Hold’em $109+R havde Danmark hele to spillere med helt fremme i kampen om et sæde på finalebordet. Af de 908 startende spillere var det “Skunkster81” og “Gluden” der tog rollerne som de bedste danskere. De kom begge ufatteligt tæt på, men måtte desværre lade livet som henholdsvis nr. 11 og 12 – lige før det for alvor blev sjovt. De får dog begge $2.906 med sig fra turneringen som et plaster på såret.

Til sidst skal det selvfølgelig også nævnes, at Jannick “EDWARDHOPPER” Wrang kom tæt på endnu et finalebord i årets WCOOP. I event #38 2nd Chance – $320 FL Omaha H/L – stillede blot 83 spillere til start, og derfor var der kun penge til de 12 bedste. Desværre faldt Wrang kort før pengene på en 15. plads, og det gav som bekendt nul og niks i lønningsposen.

Wrang har dog haft et fornuftigt WCOOP indtil videre, hvor han i onsdags tog en flot 2. plads i WCOOP #30 2nd Chance til en værdi af $43.627.

Læs også: Wrang heads-up om WCOOP sejr

Danskernes placeringer i de 3 WCOOP events:

wcoop2013_37

wcoop2013_37_2

wcoop38_2