Det tyske håb: Jeg kunne have været ude på dag 1’s første level

I skrivende stund er der en dag og otte timer til det går løs med finalebordet i World Series Of Poker Main Event. Pausen fra juli til november betyder, at vi lærer deltagerne at kende. Vi hører historierne om hvordan de er kommet til finalebordet. Vi har for eksempel lært, at Badih Bounarah troede, at han var ude, at chipleader Martin Staszko var nede på mindre end tre big blinds tilbage omkring boblen og at ukrainske Anton Makievsky ramte en vaskeægte one-outer på river.

Det tyske håb, 22-årige Pius Heinz, har en lignende historie at fortælle. Heinz burde ganske enkelt have været ude af Main Event allerede på dag 1  – på level 1 for det ikke skal være løgn – fanger Pius Heinz et nutflush draw på floppet, der faldt:

Lige betten frem og tilbage og videre til turn:

Lidt bet og call og videre igen:

Nutflush til Pius Heinz, der har to klør på hånden – et af dem er esset.

“Jeg better 1.800, og min modstander – en herre på cirka 60 år, gør det til 5.000. Jeg valgte bare at calle, og han viser:

for en straight flush. Det var ret interessant,” fortæller Pius Heinz til Pokernews.com.

Desværre fortæller Heinz ikke mere uddybende om, hvorfor han kun callede i det spot.

Pius Heinz er sidste nye PokerStars Pro, og han starter finalebordet som nummer syv på leaderboardet.

November Nine:

Martin Staszko, Tjekkiet  40.175.000
Eoghan O’Dea, Irland  33.925.000
Matt Giannetti, USA 24.750.000
Phil Collins, USA 23.875.000
Ben Lamb, USA 20.875.000
Badih Bounahra, Belize 19.700.000
Pius Heinz, Tyskland 16.425.000
Anton Makievskyi, Ukraine 13.825.000
Samuel Holden, England 12.375.000