Ravnsbæk toer til $76,705 i Sunday Warm Up
Simon Ravnsbæk – manden der slår til i de tunge turneringer, hvor der er noget på spil – spillede sig i nat frem til den afsluttende Heads Up i søndagsklassikeren, Sunday Warm Up, hvor han dog måtte se sig slået af H.Oussalé fra Tyskland.
Og her kan man argumentere for, at grådighed kom til at koste Ravnsbæk dyrt, for efter at have battlet frem og tilbage i en halv time, så fandt de to spillere endelig vej til forhandlingsbordet for at diskutere en deal, men her krævede den tidligere danmarksmester et 50/50-cut til trods for han kun sad med 14.4 millioner chips mod modstanderens 18.3 millioner.
Det betød at kortene kom i luften igen, men blot for en enkelt hånd.
Ravnsbæk 4-bettede nemlig all in med 8♦A♦, men blev kaldt af tyskerens T♣A♣. Boardet faldt K♠ T♠ 5♥ 7♣ 3♥, og dermed måtte den aarhusianske turneringshaj nøjes med en andenplads og $76,705.20
Payouts
1. H.Oussalé (Germany) $102,930.19
2. Simon “ministerborg” Ravnsbaek (Denmark) $76,705.20
3. OverTheTop43 (Germany) $54,087.00
4. ado06 (Switzerland) $37,697.00
5. SONGJOY (South Africa) $27,863.00
6. vladxxxro (Romania) $21,307.00
7. Emilohlsson (Sweden) $14,751.00
8. LeoGef (Russia) $8,195.00
9. Da_Tweeka459 (Belgium) $5,244.80