Gus tager ny high stakes-lussing

Én ting må man give ham: Han giver i hvert fald ikke op. Gustav Hansen har endnu engang været i krig på Full Tilt Pokers absolut største takster, men desværre var det også denne gang modstanderens raketter, der var bedst indstillet. $391.116 lyder det negative resultat på for mandagens udskejelser.

Kampzonen var, som så ofte før, 2-7 Triple Draw Lowball samt Fixed Limit Omaha 8, og også modstanderne var gamle kendinge. Den helt store modtager af Gustav-dollars var ‘KPR16’, der på et enkelt bord i FLO8 nappede hele $411.824 fra danskeren. Heller ikke i 2-7 TP var der plus på kontoen. Her var det ‘Ragen70’, der stak afsted med nogle af Hansens skillinger.

Som nævnt tidligere, giver den danske pokerstjerne dog ikke sådan lige op. Gus er netop nu online, hvor han spiller FLO8 mod – gæt selv – ‘KPR16’. Umiddelbart ser det fornuftigt ud for Gus Hansen, der da også står noteret for at have vundet over $300.o00 de seneste fire timer.

Det er nogle store tal, han arbejder i, men desværre ser den negative tendens ud til at fortsætte lidt endnu.