Barry Greenstein: – Jeg har slået to personer i et pokerrum

Barry Greenstein blev kendt som “The Robin Hood of Poker” pga. hans store økonomiske bidrag til velgørenhedsarbejde, men i hans unge dage kunne han tilsyneladende også være “The Mike Tyson of Poker”, når det var påkrævet.

Alle der kender Barry Greenstein har formentlig svært ved at sætte “Barry Greenstein” og “slagsmål” i samme sætning, men i et nyt interview med flopturnriver.com, fortæller Barry Greenstein nu, at han faktisk har været nødt til at svinge næven hele to gange i et pokerrum.

“Mine slagsmåls dage er talte. Mit slag ville ikke kunne skade nogen. Jeg har slået to personer i et pokerrum. Den første fyr blev ved at putte sine hænder på min kone, og jeg sagde til ham, at hvis han gjorde det igen, ville jeg slå ham. Han var fuld, men jeg havde ikke noget valg. Nu hvor jeg er kendt i pokerverdenen, giver han mig altid hånden og fortæller folk at vi er gode venner, når jeg kommer tilbage til San Jose Bay Area til WPT eventet der”.

“Den anden fyr blev smidt ud efter jeg slog ham. Security var ved at smide ham ud og han skreg: ‘Han slog mig. Hvorfor smider I mig ud?’. Men supervisoren sagde: ‘Hvis Barry slog dig, må du havde gjort noget der er slemt nok til at vi kan smide dig ud'”, fortæller Barry Greenstein om de to gange han har været nødsaget til at ty til vold i pokerrummet.

 

“Jeg bluffede”

I interviewet fortæller Barry Greenstein også, at han i sine unge dage var lidt af en atlet. Og det skulle udnyttes til at vinde prop bets.

“Jeg har vundet og tabt mange prop bets igennem årene. Huck Seed og jeg plejede at øve os i at hoppe, løbe baglæns og rulle på gulvet og andre ting, hvor vi tog tid på os selv i tilfælde af, at et væddemål skulle opstå. Da jeg stadig var en god atlet og vi gik hen til vores biler efter et spil poker, væddede jeg engang på, at jeg kunne komme op på et garagetag på 10 sekunder uden at bruge en stige. Det tog mig 2 sekunder”, fortæller Greenstein.

På spørgsmålet “hvad er det mest latterlige spil, du har set en person lave ved bordet?”, deler Barry Greenstein i øvrigt en morsom historie.

“En af mine venner (Lee Salem) plejede at tage piger med på casinoet, og give dem penge til at spille i et småt spil. Denne ene søde pige havde aldrig spillet før, og Lee sad bagved hende og gav hende lektioner efter hver hånd. I én hånd havde hun og floppede et flush draw. Hun callede hele vejen inklusivt et bet på river med otte høj, efter hun missede hendes flush. Lee sagde, ‘skat, hvorfor callede du?”. Hun hviskede i hans øre, ‘jeg bluffede'”.

 

“Kammerat, tak for den information”

En anden morsom historie fra Barry Greensteins lange liv ved pokerbordene omhandler Phil Hellmuth. En læser vil gerne vide, om Phil Hellmuth nogensinde har kritiseret Barry ved bordet, og dét har han selvfølgelig.

“Ja, Phil har kritiseret mig når jeg vandt over ham, inklusivt den første gang vi nogensinde spillede mod hinanden. Jeg var en cash game spiller og hørte at han havde vundet en stor turnering. Det var lige efter han havde vundet WSOP Main Event, men turneringspoker var ikke stort som det er nu, og vindende cash game spillere spillede på et langt højere niveau end den typiske turneringsspiller. Jeg havde fyret tre tønder afsted mod ham, og viste ham derefter 23o efter han viste mig, at han havde foldet top par. Han sagde, ‘Kammerat, tak for den information. At du viste mig dine kort vil hjælpe mig med at buste dig’. Bobby Hoff sagde, ‘Phil, du må hellere tie stille. Du er ikke i hans liga’. Det endte med at være en meget profitabel session for mig. Men i de seneste år har Phil ejet mig i Chinese poker, så han har vel fået sin hævn”, fortæller Greenstein.

I interviewet taler Barry Greenstein meget mere om Open Face Chinese, tendenserne i NL Hold’em, velgørenhed og meget, meget andet.

Læs det spændende interview med Barry Greenstein her