Rekord i Prag: – Største PokerStars live event nogensinde
Når PokerStars i december afvikler EPT & Eureka Prag Poker Festival i den tjekkiske hovedstad, bliver det med det største team af dealere og floor managers nogensinde ved et PokerStars live event.
Det betyder, at i alt 171 ansatte – heriblandt 143 dealere, 16 floor managers og et par håndfulde dealer-koordinatorer og chip controllers – skal sørge for at hjulene kører rundt ved det kæmpemæssige pokerevent, og det er næsten dobbelt så mange som sidste år.
I alt taler de mange ansatte 36 forskellige sprog som dækker over albansk, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, katalansk, kinesisk, farsi, japansk, svensk, hebraisk og flere til.
Eventet i år bliver så stort, at spillet for første gang udvides fra Hiltons massive kongressal til også at foregå i den tilstødende lobby. Lastbiler pakket med 90 poker borde, 200.000 poker chips og 10.000 sæt spillekort bliver sendt fra England på tværs af Europa, så Hilton i Prag ikke kommer til at mange udstyr, når de mange spillere dukker op for at spille poker.
Cash games 24/7
Det er også første gang, at cash games under EPT Prag bliver styret af EPTs egne dealers, hvilket skal sikre at spillerne får en hurtig spiloplevelse. Cash games kommer til at køre 24 timer i døgnet fra d. 8 – 18 december, og spillerne kan frit vælge mellem takster rangerende fra €2/€4 op til €100/€200.
“Jeg var heldig nok til at arbejde med sæson 1 af EPT, og det er fantastisk at se hvor meget den er vokset. Dengang havde vi omkring 300 spillere til Main Event, og måske kun ét side event om dagen. Nu har en “almindelig” EPT Festival mindst 40 events, og EPT Prag har 47. Nogle dage vil der være op til 10 events kørende på samme tid, så vi får meget, meget travlt”, sagde Tournament Director Teresa Nousiainen til PokerStarsBlog.com.