Video: Patrick “pads1161” Leonard spiller Heads Up Zoom
Det er ikke meget mere end en uge siden PokerStars introducerede HU Zoom til sine spillere, og ankomsten af Heads Up Zoom Poker på verdens største pokersite har selvfølgelig skabt debat på diverse pokerfora omkring hvilken strategi man bør benytte sig af, hvis man vil rense af i HU Zoom.
PokerStars er det første pokersite nogensinde, som har tilbudt Heads Up poker i det populære fast-fold format, hvor ens direkte modstander skiftes ud efter hver eneste hånd.
Læs også: PokerStars klar med HU Zoom
Derfor skal alle Heads Up-cheferne først nu til at finde ud af, hvilken strategi der er den mest profitable mod alle fiskene.
Patrick “Pads1161” Leonard er en udpræget Zoom cash game spiller som igennem lang tid har lavet pokervideoer for PokerStrategy.com, og nu har lavet en lille hyggevideo til sit eget site WugWug.com, hvor han spiller to borde NL50 HU Zoom og blandt andet kommer med nogle indledende tanker omkring 3- og 4-betting i HU Zoom.
Videoen varer kun 10 minutter, men kan måske give dig et par gode fif – eller tanker at arbejde videre med – til din næste HU Zoom Poker session.
God fornøjelse!