Boss Media lukker pokernetværk
Boss Media pokersoftwaren var i storhedstiden hjemsted for Mermaid Poker(nu MermaidBet), og mange danske pokerspillere havde dermed deres daglige færden hos Boss Media.
Siden 2010 er det dog gået ned ad bakke for netværket, som har mistet mange brands/klienter i perioden frem til i dag. Konsekvensen af den udvikling tages nu af Gtech som lukker pokernetværket ned senere på året.
PNN kontaktede MermaidBets danske operations manager Daniel Shilemay for at få en kommentar til lukningen:
”Lad os først slå fast at lukningen at Boss-klienten først sker til sommer, og på Mermaidbet vil vi fortsætte med at køre store rake-races og andre kampagner på netværket indtil lukningen.
Vi har haft et godt samarbejde med folkene bag Boss og derfor er det selvfølgelig heller ikke nogen nyhed, vi klapper i hænderne over. Når det er sagt, så betyder lukningen af Boss ikke, at det er slut med poker på Mermaidbet.
Vi tilbyder allerede nu poker på Ongame-netværket og vil sørge for at køre en masse attraktive kampagner på det skin, så vores brugere, herunder vores Boss-spillere, forhåbentlig kan få stillet deres pokersult hos Mermaidbet.”
Der er ingen fare for at spillere mister penge
Når et pokerrum lukkes ned er der altid rygter om at spillernes penge kan være i fare. Sådan er det med sikkerhed ikke i tilfældet Boss Media. Gtech leverer stadig pokersoftware til Svenska Spel og er ejet af GTECH S.p.A. Et hurtigt kig på regnskaberne for Gtech viser en stærk koncern og selvom netværket lukkes ned grundet manglende profitabilitet er der altså ikke tale om konkurs, men bare sund fornuft i et hårdt marked.