PokerStars: Derfor er vi med i Poker for Rwanda
I denne uge står poker-Danmark sammen om at spille Poker for Rwanda. Bag kampagnen står blandt andre verdens største pokersite, PokerStars, der stiller både penge og arbejdskraft til rådighed for det velgørende projekt.
Nikolai Gaardboe Johnsen, der er talsperson for PokerStars i forbindelse med Poker for Rwanda, forklarer, hvorfor verdens største pokersite har valgt at gå ind i kampagnen:
– PokerStars føler som verdens største pokersite et naturligt ansvar for at gøre poker til noget, der er større end spillet i sig selv. Med Poker for Rwanda bruger vi online poker som en løftestang til at samle midler ind til mennesker i et hårdt prøvet land, der dog er godt på vej til at blive bygget op igen.
Han forklarer desuden, hvorfor pengene netop kommer organisationen Educat til gode, der opererer i Rwanda:
– PokerStars har fra 2009 været særligt interesserede i Educats engagement i Rwanda, fordi deres strategi er langsigtet og giver landet en mulighed for at hjælpe sig selv ud af fattigdom gennem et velfungerende erhvervsliv. Samtidig er vi sikre på, at midlerne fra poker-Danmark udelukkende bliver brugt på aktiviteter, der gør gavn de rigtige steder.
Andreas Nørlem fra Educat forklarer, hvordan midlerne bliver anvendt:
– Vi vil bruge midlerne til at uddanne små forretningsdrivende i Rwanda. Traditionelt går en stor del af Danmarks velgørende midler til at hjælpe, når katastrofen indtræffer. Vi vil hellere være med til at opbygge landet indefra, så borgerne kan hjælpe dem selv og selv skabe vækst. Det er bare mere holdbart i længden.
Andreas Nørlem forklarer desuden, at han er meget positivt overrasket over den store opbakning til kampagnen:
– Vi er utroligt rørte og glade over, at de danske pokerspillere har så store hjerter. De største danske profiler er gået flot foran, og det batter virkelig noget for en lille organisation som vores. Samtidig er vi også ekstremt taknemmelige for den opbakning som alle de danske pokermedier er villige til at yde. Det er simpelt hen en fornøjelse at kunne læse alle de artikler om spillere, der laver den ene flotte præstation efter den anden.
Det støtter PokerStars med:
– 10.000 $ ren donation til Educat
– 4.000 $ til Mickey Petersens kampagne
– Op til 4 x 2.500 $ for at matche hvert medies indsamlede donationer
– 50 % af alle buy-in, rebuy og add-ons ved to turneringer
– 2.000 $ freeroll til det vindende medie
– 5 x Sunday Million-billetter til lodtrækning blandt donerende spillere
Om Poker for Rwanda
Kampagnen er et tiltag af PokerStars og Educat, der støttes af de danske pokermedier. Formålet er at samle de danske pokerspillere om at spille poker for et godt formål.
Allerede i 2009 fik Educat skabt sit økonomiske fundament ved at udvikle en kampagne for de danske pokerspillere. Ved denne lejlighed lykkedes det for PokerStars og de danske pokerspillere at indsamle 24.000 $ i løbet af kampagneugen. I sommeren 2011 donererede PokerStars endnu 10.000 $, som Educat ubeskåret bruger til at uddanne ca. 60 mikro-entreprenører i Rwanda, og med denne kampagneuge er der endnu flere midler på vej.
www.facebook.com/PokerForRwanda
Om Educat
Educat er en social virksomhed med rødder i Danmark, der arbejder for bæredygtigt udvikling i morgendagens Rwanda. Educat arbejder for at fremme iværksætteri og godt lederskab fortrinsvist blandt unge. Nye og sunde virksomheder betyder økonomisk udvikling, nye arbejdspladser og dermed bedre muligheder for en vej ud af fattigdom.
I Rwanda uddanner og træner Educat personer i at blive iværksættere og at drive forretning for på den måde at gøre Rwandas befolkning uafhængig af udviklingsbistand og nødhjælp.