Christian Elgstrøm og “jonaj10” i spidsen af TCOOP leaderboard
Sidste år var det danske Jaroslav Tjepan som var på alles læber under TCOOP serien på PokerStars, da han lavede flere store resultater og endte med at finde turneringsseriens leaderboard, hvilket indbragte ham et Main Event sæde i PokerStars Caribbean Adventure til en værdi af $16.500.
Læs også: Hep hep, Tjep! Vinder af TCOOP leaderboardet!
I år er der endnu engang dansk islæt forrest i feltet, da både Christian “CMoosePower” Elgstrøm (i billedet, red.) og “jonaj10” har en gylden chance for at gå i Tjepans fodspor. De indtager nemlig netop nu første- og andenpladsen på TCOOP leaderboardet, her hvor serien er mere end halvvejs færdig.
Hele 12 gange har Elgstrøm cashet i de 35 events som indtil videre er i bøgerne i denne omgang TCOOP, og det inkluderer også et finalebord i $215 Sunday Supersonic Special Edition, som indbragte Elgstrøm $29.664.
Han har altså allerede cashet stort ind på årets TCOOP serie, men med udsigten til en førsteplads på leaderboardet, som igen i år kaster en $16.500 PCA pakke samt et flot vindertrofæ af sig, får den formentlig fuld skrue hjemme hos Elgstrøm i den resterende del af serien.
“jonaj10” er dog ikke langt efter Elgstrøm, og ligesom sin landsmand har han også lavet et stort femcifret cash indtil videre. Det kom i hus i TCOOP #15: $215 6-max Hyper Turbo, hvor “jonaj10” tog fjerdepladsen til $31.671. Hele 11 cashes har han lavet i denne omgang TCOOP, og vi satser på det ikke er slut endnu.
De to danskere er ikke langt foran forfølgerne, og variansen er som bekendt brutal i turbo-turneringspoker, men med den stabile form de to danskere har lagt for dagen indtil videre i årets serie, hvor de har cashet i ca. hvert tredje event, skal konkurrenterne spænde hjelmen gevaldigt ind og cashe stort eller hyppigt, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at overhale begge danskere i toppen.
Her ses præmieroversigten og leaderboard-stillingen netop nu: