Danske finaleborde på PokerStars
Mickey ’mement_mori’ Petersen tog i går en lang grinding-session startende ud med Sunday Kickoff på PokerStars. Og det hele begyndte godt med en andenplads og $5.000 i en $51 Hyper Turbo-turnering, hvilket lovede godt for fortsættelsen, men det blev desværre til lige ved og næsten med en 5.plads i en $215 Turbo-turnering.
Bedre gik det ’stauso’, som endnu engang stak næsen frem i en af de store søndagsturneringer. Spilleren, der leverede en flot indsats i WCOOP endte på en fjerdeplads i The Bigger $162, hvilket indbragte $16.402. En lille trøst, når han nu er på vej på arbejde uden nattesøvn.
Nattens største danske cash på PokerStars stod ’theRIBBER83’ for med en fjerdeplads i Sunday Warm Up. Det gav $42.952.
’stauso’ var shortstacked og fik ingen hjælp fra den virtuelle dealer, der han kom ind med es-syv imod es-ti: