Viuff: – Der var skrub i Mickey-tip

Mikael Viuff Hansen strøg i nat for Gud ved hvilken gang til tops i en turnering på PokerStars, men først skulle han igennem en maraton-heads up, før han kunne kalde sig $10.212 rigere. Han tillægger et tip fra Mickey Petersen stor skrub-værdi.

“Jeg var stor chipleader, indtil vi var 15 mand tilbage og kørte egentlig på cruisecontrol, men på det andet bord gik en kæmpe fisk amok og smider den ene ud efter den anden, så kommer på finalebordet ind som 2/9,” fortæller Viuff til PNN.dk.

“Den varme fyr fortsætter med at udrydde hele feltet, og pludseligt er vi tre tilbage, hvor han har 80 procent af chipsne i spil. Jeg får doblet to gange gennem ham med lidt held involveret, og får så slået danskeren, som bliver nummer 3 ud.”

Herefter fulgte en lang heads up-dyst, da fisken havde slået mange folk ud hurtigt, og de to kombattanter derfor var et stykke foran strukturen.

“Føler jeg har en kæmpe edge post, så begynder at limpe button med hele min range. Men det synes han ikke er vildt nok, så han raiser til 2x eller 3x. Så jeg begynder at 3-bette toppen af min range og ellers bare spille i position.”

“Han virker dog ikke helt til at vide, hvad han laver, da han bare spiller store pots ude af position. Til sidst får jeg ham grinded ned og lukket den. Virkeligt underligt, men havde været ked af at tabe til ham. Sjældent man føler man har en så markant edge heads up.”

Den fynske turneringshaj lægger ikke skjul på, at det betyder noget ekstra, at det netop var $109+R-turneringen, han tog ned.

“Jeg har altid følt, det var noget af det sværeste som kører hver dag, og har altid manglet det sidste i den. Så rart at få den på cv’et
Og vil gerne takke Mickey. Læste fornylig, han altid bare køber sig ind og så bruger et addon, da han ikke mener det kan betale sig at købe de ekstra chips med et rebuy. Det prøvede jeg i går og straks var der skrub!”

Næste liveopgave for Viuff bliver i Wien i næste måned, hvor han både spiller Eureka Tour og EPT Tour.