273.752 kroner til Rwanda fra Poker-Danmark
Den samlede Poker for Rwanda-donation lyder på dybt imponerende 273.752 kroner. Et tal, der får Educat-direktør Andreas Nørlem til at juble.
“Vi havde håbet på at nå måske 100.000 kr., så jeg er ekstremt glad for det overraskende flotte resultat. Med de her midler kan vi virkelig uddanne mange iværksættere, og mange mennesker i Rwanda vil på den måde blive i stand til at drive forretning og klare dem selv,” siger han.
Det blev til $2.292 til Poker for Rwanda-kampagnen herfra – et beløb, som PokerStars matcher – og det er ganske enkelt totalt forrygende. Det er LANGT over, hvad vi forventede.
Vi vil gerne sige stor tak til holdkaptajn Morten Guldhammer, der trods en ihærdig indsats ikke fik forvandlet en lille indsats til et kæmpe beløb. Men Morten, vi ved du kan gøre det, og vi tror stadigvæk på dig.
Tak til alle andre, der har spillet for Slowplay.dk. Både vindere og tabere. Tak til vinderne, fordi I er nogle badass-chefer, og tak til taberne, fordi I prøvede.
Og en særlig tak til AlexKP. Du er så vild, at ord ikke rækker. Du vil sikkert ikke engang have dit beløb frem i lyset.
Stor tak til alle, der støttede det gode formål.