Nettets største gambler: – Ville ønske jeg ik’ havde flippet så meget
Brasilianske Marcelo ‘urubu111’ Freire er en af onlinepokerens absolut største gamblere, og når det kommer til den ædle disciplin flips, så er han milevidt foran ellers kompetente folk som Alexander ‘AlexKP’ Petersen og Peter ‘Zupp’ Jepsen.
Læs også: Zupp måtte betale 75.000 kroner for vingummibamse
Selvom han i øjeblikket, og i det meste af sin karriere, kun spiller midstakes, så viger han ikke tilbage for en seriøs omgang flips for hele sin rulle. I 2011 flippede han således om $200.000 med ‘BRAZZMONKEY’, hvilket uheldigvis ikke endte ud til brasilianerens fordel.
Ville være verdens bedste spiller
I et interview med nutblocker.com fortæller han da også, at han ville ønske, at han ikke havde gamblet så meget igennem sin karriere.
“Da jeg startede med at spille poker var mit mål at blive den bedste spiller i verden. Jeg ønskede virkelig at blive nummer ét. Det var min ambition, og jeg ville gøre alt for at nå til det punkt. I de seneste par år er jeg dog gået fra at være en meget konkurrenceminded person til at være en doven gut. Det kræver hårdt arbejde at være på toppen.”
Han fortæller dog, at han, akkurat som en junkie, ikke kan vente på sit næste fix, når det kommer til flips. Han er altid parat til at bevise, at han er kongen af den ædle kunst.
“Det er svært at forklare, hvad du føler, men det det føles godt. Efter en session begyndte jeg at flippe for sjov, men begyndte at prøve at vinde penge. Derefter blev det for mig en må, hvor jeg kunne jagte det tabte tilbage. Jeg sætter ingen lighedstegn mellem flipping og poker. Jeg spiller begge dele på samme software, men ellers er der overhovedet ingen sammenhæng imellem de to ting.”
Det er uden tvivl en fordel at kunne skubbe en stor stack penge til midten i poker, men hans forkærlighed for at flippe er alligevel det, der har holdt Marcelo ‘urubu111’ Freire tilbage som pokerspiller, fortæller han.
“Jeg er ret sikker på, at flips afholdte mig fra at være professionel. Lifetime er jeg oppe på at gamble, men jeg fortryder alligevel, at jeg gjorde det, for jeg kunne have tjent meget mere ved at grinde på et solidt grundlag. Indtil for nyligt har jeg ikke anset mig selv for at være professionel pokerspiller, men min målsætning for fremtiden er endelig at tage poker seriøst.”
Jeg er ikke så god
Og det kan meget vel bane vej op igennem rækkerne, for brasilianeren er uden tvivl en af de bedste midstakes PLO-spillere på nettet, men sådan ser han dog ikke helt selv på det.
“Helt ærligt så tror jeg ikke, jeg har noget særligt talent. Jeg har spillet poker i fem år, og for tiden spiller jeg midstakes. Enhver med en form for talent burde spille mindst $25/$50 efter så lang tid. Jeg crusher small-/midstakes, men det er ret let, for folk er så lette at læse. Hver gang jeg har spillet mod rigtige pokerspillere, er jeg blevet kneppet i røven. Så for nuværende er min selvtillid som pokerspiller ret lav.”