Super Tuesday: Jannick Wrang suget ud HU i kamp om $76,045

Et riverkort. Det var alt der skilte Jannick Wrang fra sejren i den $1.050 dyre Super Tuesday på PokerStars og de til førstepræmien medfølgende $76.045. Så ond kan poker altså være.

Under nicket ’EDWARDHOPPER’ havde Jannick Wrang spillet sig frem til den afgørende Heads Up, hvor han var næsten helt lige i chips med modstanderen ’Finspn812’. Wrang sidder med 918.810 chips, ’Finspn812’ med 1.030.44, da den afgørende hånd udspiller sig.

Med blinds på 4.500/9.000 raiser Wrang til 19.350 og får et kald.

Flop:

’Finspn812’ better 27.000, Wrang hejser den op i 71.626, men bliver mødt af et 4-bet til 243.000, inden han selv sender stakken til midten. Modstanderen kalder og det er tid til at vende kortene om på ryggen.

Wrang:

’Finspn812’:

Jannick Wrang er i fin form med 74.85 procents chance for at vinde hånden, men man er i sagens natur aldrig helt tryg, når man er oppe imod Kongen med Øksen.

Turn:

Åh åh, modstanderen samler farvetrækket op, men Wrang er stadig 68.18 procents favorit til at hive potten hjem.

River:

Av, av, og av. Så tæt på og alligevel så langt fra. Hvis Jannick Wrang havde vundet hånden, så havde resten af dysten været en formalitet. Han ville have siddet med 1.848.870 chips imod 116.130. Nu blev det i stedet til en blød hat, men han kan trods alt trøste sig med $56.985 for andenpladsen.