EPT Loutraki: Brink ude, Theo halter og Raffay i flot comeback!

Så gik den ikke længere for turneringschefen Frederik Brink, der for kort tid siden måtte sande, at hans eventyr i EPT Loutraki endte i en græsk tragedie.

”Absurd dag. 2 x Top 2 imod set og til sidst ryger mine sidste 21 big blinds indover et raise, men en mand bagpå har damer. GG,” lyder det en SMS fra Brink.

Helt godt ser det heller ikke ud for Theo Jørgensen, som ifølge Pokernews.com kun sidder med 14.000 – lidt bedre ser det dog ud, hvis man tjekker Pokerstarsblog.com, hvor han er sat til at have 19.000. Vi regner med snart at høre fra hestens egen mund, hvad han i virkeligheden har af chips.

Det hele er dog ikke ynk ved EPT Loutraki for den tidligere danmarksmester Stefan Raffay har præsteret et ganske fornemt comeback.

” Tilbage fra pausen,, har ramt 31k… Bordet er blødt udover Kevin Macfee, samt en anden ung amerikaner . Begge lige til venstre for mig med 50k+stacks:(,” skriver han på sin facebook-profil.