EPT Loutraki: Theo bustede i allersidste hånd
To danskere klarede sig videre fra EPT Loutrakis dag 1B, men Theo Jørgensen er ikke en af dem.
Det er meget muligt, at Theo stadigvæk døjer med de traumatiske oplevelser fra Amsterdam, hvor han blev indlogeret på 1,5 stjerners hotel. Den slags ryster man ikke bare lige af sig. Han melder selv op, at han er ikke ligefrem er stolt af dagens præstation:
“Bustede i dagens allersidste hånd. Tabte halvdelen af min stak 30 før det. Lad os bare sige, at dette ikke var min bedste turneringspræstation nogensinde,” skriver Theo Jørgensen på sin facebook-profil.
Til gengæld er Stefan Raffay – trods gevaldige startproblemer – videre til dag 2. Raffay slæber 49.600 chips med sig videre i turneringen, hvilket rækker til en placering som nummer 49 af dagens 136 overlevere.
Næste dansker er Anders Cronwald, der klarede sig endnu bedre. 59.550 rækker til en 32. plads på leaderboardet.
Rasmus Agerskov gik videre fra dag 1A, så altså i alt tre danskere videre.