PokerStars: Hånd 70 milliarder-vinderne brød ikke reglerne

PokerStars’ presseafdeling har besvaret nogle af vores spørgsmål om de to tyskere – ‘koenigskebap’ og ‘DodgeUrOuts’ – der sad ved det helt rigtige bord på det helt rigtige tidspunkt, da PokerStars hånd nummer 70 milliarder blev uddelt. koenigskebap’ vandt hånden over ‘DodgeUrOuts’, og dermed vandt ‘koenigskebap’ hele $73.880, mens ‘DodgeUrOuts’ måtte tage til takke med $1.690.

De to tyskere sad på otte heads up No Limit Hold’em-borde og foldede preflop til hinanden i en rasende fart. På den måde spillede de et monstrøst antal hænder igennem i timen, og dermed optimerede de deres chancer for at blive udtrukket i ‘hånd nummer 70 milliarder-tombolaen’.

“Vinderen af vores hånd nummer 70 milliarder virker til at have arbejdet sammen med en anden spiller, hvor de brugte en ‘fast-folding’ metode til at få en fordel. Dette har rejst bekymring hos vores spillere. Vi har gennemarbejdet omstændighederne omkring vinderhånden og vi har besluttet, at selv om denne fast-folding-teknik ikke er i vores promotions rette ånd, så er ingen regler blevet overtrådt. Og derfor vil vi overholde vores promotion-præmie. Vi kigger nu på vores promotions format og vil forsøge at minimere den slags aktiviteter i fremtiden,” skriver PokerStars til pnn.dk.

Brugte de bots?

Vi spurgte også PokerStars om, hvad konsekvenserne ville være, hvis det blev bevist, at de to tyskere havde benyttet sig af bots. Det spørgsmål fik vi desværre ikke svar på.

For meget tyder på, at det er lige præcis, hvad de gjorde. Som vi kunne beskrive i forgårs, spillede de to tyskere rent faktisk over dobbelt så mange hænder som nærmeste forfølger på listen, hvilket må siges at være noget af en præstation eftersom andre på listen spillede helt op til 24 borde.

Her ser man, at de to tyskere har spillet over dobbelt så mange hænder som nærmeste forfølger (kilde: buyhands.com)

Tallene efterlader ingen tvivl på både 2+2 og buyhands.com, som står bag ovenstående graf. Tyskerne har benyttet bots, for ellers kan man simpelthen nå op på det antal hænder med bare otte borde åbne. Vi taler over dobbelt så mange hænder som nærmeste forfølger i en periode, hvor folk i den grad gik til stålet for at blive udtrukket i ‘hånd nummer 70 milliarder-tombolaen.’

Hvis de to tyskere rent faktisk har benyttet sig af bots, er PokerStars’ regler blevet brudt. For PokerStars’ regler siger:

“5.6. AUTOMATIC PLAYERS (BOTS). The use of artificial intelligence including, without limitation, “robots” is strictly forbidden in connection with the Service. All actions taken in relation to the Service by a User must be executed personally by players through the user interface accessible by use of the Software.”