Er kineserne nøglen til friske fisk og vækst i online poker?
Pokerskribenten Lee Davy hos CalvinAyre.com stiller i en ny artikel skarpt på pokerens fremtid, og hvorvidt de kinesiske pokerspillere kan være nøglen til at sikre pokerens fremtid.
Det bliver sværere og sværere at ernære sig ved at spille poker på et professionelt plan. Der findes formentlig ikke en poker pro på kloden, som ikke vil give os ret, når vi konstaterer at spillene er blevet hårdere og til stadighed udvikler sig i sådan en grad, at det bliver mere og mere vanskeligt at betale de månedlige faste udgifter med pokergevinster.
Og den respekterede pokerskribent Lee Davy mener, at mens alles øjne er fikseret på det amerikanske marked, bør vi i stedet kigge langt mod øst, for at få øje på den næste store kapitalindsprøjtning til poker økologien i form af friske fisk.
“Flere og flere af de bedste pokerspillere, som afhænger af spillet som deres profession, falder stille og roligt af i svinget. Backere bliver mere fremtrædende efterhånden som de profesionelle pokerspiller kæmper for at skrabe penge nok sammen til at holde sig inde i spillet”, skriver han og fortsætter:
“Medmindre du er sponsoreret af et online pokersites, giver det snart ligeså meget mening at forsøge at leve af live pokerturneringer, som det gør at være en professionel roulette spiller”.
Lee Davy mener, at nutidens poker pro er nødt til at kunne tilpasse sig omstændighederne, og det betyder blandt andet, at de skal være i stand til at spille både cash games og turneringer – både live og online.
“Online poker er nøglen, fordi det giver den professionelle spiller dét han har brug for, og det er volume med et tryk på knappen. Men selv online pokerscenen synes at smuldre, og alle de største online pokersites er på en mission for at få hobbyspillerne til at føle sig mere velkomne. Fiskene dør ud sammen med det afrikanske næsehorn”, skriver han og kommer derefter med et bud på hvordan poker som industri skal overleve.
“Der er to nøgler til succes: den første er et online pokermiljø, som giver hobbyspilleren muligheden for at have det sjovt, føle sig sikker og som én af banden. Dernæst skal man bruge en stor pulje af hobbyspillere, som er villige til at skille sig af med en betydelig del af deres surt optjente lønninger. Det er her Kina kommer i spil”, skriver han.
Læs også: Gus droppede €100.000 High Roller for at spille kinapoker mod rige russere
Macau kan spille en vigtig rolle
Ca. 20% af verdens samlede befolkning har nemlig hjemme i Kina, og samtidigt har kineserne en voksende og stærk økonomi, som betyder at den almene kineser har masser af Yuan i lommen som kan brændes af på lir.
“For at få en smag for hvilken magt Kina har, når det kommer til gambling, behøver man bare at kigge mod Macau. Det store gambling Mekka er lokaliseret udenfor den kinesiske grænse, udelukkende på grund af de gambling-restriktioner som eksisterer indenfor grænserne”, skriver Lee Davy og fortsætter:
“Skulle de lempe deres lovgivning, og Macaus succes rækker langt i forhld til at dette skulle ske, vil de kinesiske pokerspillere oversvømme vores marked med sådan en kraft, at vi hellere må starte med at bygge vores arker”, mener Lee Davy.
Læs også 4-årig stjal 17.500 kr. fra sin mor: – Ville gamble om store penge og være cool
Til trods for at Kina huser mere end én milliard mennesker, er der i skrivende stund blot fire kinesiske pokerspillere, som stadig bor i hjemlandet, og som har tjent mere end 1 million dollars i liveturneringer, og de har alle haft succes i Super High Roller turneringer rundt omkring på kloden. Stanley Choi fører det lille felt an med en gigantisk $6.583.360 præmie, som han vandt i $258.000 Macau High Stakes Challenge tilbage i 2012.
Lee Davy mener også, at man bare behøver at kigge på verdens største pokersite – PokerStars – for at få øje på udviklingen. PokerStars har altid haft fingeren solidt plantet på pokerpulsen, og har over de seneste 10 år manifesteret sig som de absolut førende i industrien, ved konstant at træffe de rigtige beslutninger i markedet og tilbyde spillerne de bedste omstændigheder for at spille poker – både live og online.
“PokerStars kan se hvad der sker (i Asien, red.), derfor deres intensive markedsføring omkring PokerStars Team Asia, hvor den primære fokus er på Celina Lin, en ung kvinde som er lige så australsk som Wallaby men som ligner, og er, fuldkommen kinesisk”, skriver Davy inden han slutter af med følgende positive syn på pokerens fremtid:
“Kinesisk poker har endnu ikke sat sit aftryk i verden, men igen, det har ikke rigtigt haft muligheden pga. de lovmæssige knuder som binder det. Når disse knuder løsnes, og håndledene får lov at ånde, så tror jeg poker vil forandre sig, og forandre sig til det bedre. Vores farvande vil blive fulde af friske fisk, og de vil alle være røde”.