Tom Hall: – Jeg er som regel fisken i The Big Game i Macau
I årtier var Las Vegas hjemsted for de største pokerspil i verden, men over de seneste fem år har verden kigget mod østen og nærmere betegnet Macau for at finde de største cash games på kloden.
Pokerfans og hele verden lapper alt den action og lirede historier i sig, som de kan få fra bordene i Macau, men desværre skorter det alvorligt på historier fra millionspillet i Asien.
Af og til popper der et billede op på Twitter eller et indlæg i en tråd på TwoPlusTwo, som er dedikeret til det store cash game, og ofte er afsenderen Tom Hall aka “Hong Kong Tom”, som har været nogle af pokerverdenens eneste øjne og ører i det forholdsvist lukkede Big Game, hvor stenrige asiatiske forretningsmænd og enkelte top poker pro’er fra andre verdensdele regelmæssigt spiller om millioner af dollars.
I et stort interview i to dele med PokerNews fortæller Tom Hall nu mere om sit liv i Asien, og om The Big Games spæde start helt tilbage i 2008.
Læs også: Hong Kong Tom taler ud om The Big Game i Macau
Forretningsmanden Tom Hall
Tom Hall er født i Farnham, Surrey og er søn af en tysk moder og en eurasisk fader fra Hong Kong. Faderens forbindelse til Hong Kong gjorde det muligt for Tom Hall at vokse op under både asiatisk og vestlig kulturel indflydelse, og det er noget der skulle komme ham til gode som forretningsmand i sit vokse liv.
“Vi plejede at tage til Hong Kong hvert andet år, for at tilbringe tid med min bedstemor. Mor og far mødte hinanden til en fest i 60’erne i Hong Kong, så familien har altid haft en tæt tilknytning til Hong Kong. Jeg har altid været fascineret af den buzz, der er i Hong Kong”, siger Tom Hall, som smuttede fra London så snart han kunne for at flytte til Hong Kong. Året var 1989. Her mødte han sin kone, som han nu har to døtre med.
I 2002 stiftede Tom Hall selskabet AsianLogic sammen med sine to partnere, Chris Parker og Kan Tang. I dag arbejder Tom som Non-executive Vice Chairman i selskabet, som startede som et konsulteringsfirma i gaming branchen der hjalp selskaber som Betfair, DrHo888 og Playtech med at komme ind på det asiatiske marked.
Senere blev selskabet selv involveret i udbud af spil, hvor de største brands var Dafabet, Dafa888 og DafaPoker.
“Disse er ret ukendte i vesten, men det er store brands i Asien”, siger Tom Hall, som også fortæller, at selskabet blev børsnoteret i 2007 på London Stock Exchange, men så ramte finanskrisen i 2008 og aktierne styrtdykkede.
“Pga. det faktum at finansverdenen nedsmeltede i 2008, faldt vores aktiepris med omkring 75 procent, alene af den grund at folk solgte alt de kunne af likviditetsårsager. Det gav os en bizar engangs-mulighed, hvor vi kunne gøre selskabet privatejet, købe stort set alle aktierne tilbage som vi havde solgt og sidde tilbage med en pæn portion penge. Så vi arbejdede sammen med et par financielle institutioner som havde investeret i os som stadig var parate til at blive ombord og blev privatiseret i 2009”, siger han.
Siden da er selskabet vokset helt enormt, og har nu over tusind ansatte.
“Dafabet er trøjesponsor i Aston Villa og arbejder også sammen med Everton i den engelske Premier League, og vi sponsorerer snooker events og den slags. Vi ville også elske at sponsorere Liverpool, men jeg nyder faktisk at arbejde med Villa og Everton og vi hjælper dem med at bygge deres asiatiske fanbase”, siger Tom Hall som er selverklæret Liverpool-fan.
Læs også: Tom Hall straffer Chino Rheem
Var med til at starte The Big Game i 2008
I 2005-06 købte AsianLogin Asian Poker Tour (APT) og det førte til at bringe Nam Le og JC Tran ombord som ambassadører for den asiatiske poker tour.
“De lærte mig at spille spillet ordentligt. Jeg lærte turneringspoker fra dem først, og senere – efter jeg havde spillet i Macaus Big Game og tabt – arbejdede de hårdt på min cash game strategi”, siger Tom Hall som var en af de første spillere i The Big Game, da det startede på Wynn Macau i 2008.
Dengang var stakes meget lavere end de er i dag – nemlig HK$1000/2000 (hvilket svarer til $130/$260), men det forhindrede ikke Hall i at tabe en rund million Hong Kong dollars i sin første session.
“Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg lavede. Jeg blev irriteret på mig selv, da jeg følte jeg var en bedre spiller end de fleste ved bordet dengang. Så Nam og JC udviklede en speciel strategi til spillet, som de finjusterede efterhånden, som det skred frem. Jeg gav dem en del af min action i bytte for træningen, og vi tjente mange penge i de tidlige dage”, afslører Tom Hall som også spillede med i en session under APT i Macau i 2010, som for alvor bragte verdenens opmærksomhed mod Macau.
“På bordet sad Paul Phua, Richard Yong, jeg selv, Tom Dwan, Phil Ivey, John Juanda, Johnny Chan og et par andre gutter. Matt Savage postede om det på TwoPlusTwo. Jeg var virkeligt heldig den dag, da jeg ramte set over set mod Richard og doblede op fra HK$2.000.000 til HK$4.000.000, og derefter ramte jeg nutflush mod second nutflush mod Johnny Chan”, husker Tom Hall.
Sidan da har spillet rykket sig meget, både i stakes og skills. Hall indrømmer, at nu om dage er han som regel fisken ved bordet, så han spiller ikke så meget som han plejede. Han ser heller ikke sig selv som en poker pro, men derimod som forretningsmand som elsker at spille poker.
“Selv om jeg elsker poker, elsker jeg det ikke i sådan en grad, at jeg vil donere penge til andre mennesker, som er klart bedre spillere, end jeg selv er”, siger han.
Tom Hall har igennem årene postet anekdoter fra det eksklusive cash game i Macau primært i en forumtråd på TwoPlusTwo som er dedikeret til Macaus Big Game, men klog af skade er han altid forsigtig omkring, hvad han skriver.
“På et tidspunkt tidligt i tråden, postede jeg nogle kommentarer om en specifik spiller i spillet, som han ikke brød sig om. Vi havde ikke rigtigt forstået den eksponering tråden fik på globalt plan, så fra den dag har jeg aldrig postet specifik information eller billeder af nogle spillere”.
Læs også: Tom Hall om Macaus Big Game: – Holy shit, hvad foregår der her?
En seriøs fest i Las Vegas
Når Tom Hall ikke har travlt med at drive sin forretning eller smide nyt op på TwoPlusTwo om det dyreste live cash game i verden, forsøger han at bruge så meget tid sammen med familien som muligt. Før i tiden var det normalt at være væk hjemmefra i tre uger om måneden, men nu har han vendt bøtten på hovedet, og bruger i stedet tre uger ad gangen i Hong Kong.
Det betyder dog ikke, at Tom Hall er helt færdig med at rejse kloden rundt. Faktisk afslører han, at han pønser på at give sommerens helt store kioskbasker – milliondollar turneringen Big One for One Drop – et skud.
“Jeg ville spille for to år siden, men arbejdet kom i vejen. Jeg har ikke tålmodigheden til at spille turneringer som varer fem dage eller længere, men chancen for at spille i et tre dages event med deltagerloft med betydelige pengepræmier på spil er spændende for alle”, siger Hall og fortsætter:
“Selv om jeg stadig ville være en betydelig underdog i det event, hvem ved så hvad der kan ske med lidt held. Jeg er stadig ikke 100% på at spille, da jeg er nødt til at flytte rundt på nogle ture, men forhåbentligt vil jeg spille nogle turneringer for at varme op til den. Alt jeg vil sige er, at hvis jeg ender med at spille og casher et pænt pengebeløb, så vil der være en seriøs fest i Las Vegas bagefter”, slutter han af.
Læs hele interviewet med Tom Hall her hos PokerNews.com.
Artikelfoto: PokerNews.com