Quiz: Sandt eller falsk? Test dine reading skills her

“Son, I’ve made my life out of reading people’s faces,
And knowing what their cards were by the way they held their eyes.
So if you don’t mind my saying, I can see you’re out of aces.
For a taste of your whiskey I’ll give you some advice.”

Sådan lyder et vers i den populære Kenny Rogers sang “The Gambler”, og måske har du før skrålet med på disse linjer i gigantisk brandert og tænkt, at du er lidt af en fandens karl, når det kommer til at læse modstandernes ved et pokerbord.

Hvis du tror du kan læse pokerspillere som en åben bog og nemt spotte en løgner ved bordet, så er den nyeste quiz fra et hold forskere ved University of Chicago måske din chance for at bevise det.

Quizzen er skræddersyet til at teste vores evner til at se om en person lyver eller ej, og motivet bag undersøgelsen var, at se om dét at læse en persons kropsprog er en effektiv sikkerhedsforanstaltning i lufthavne. Ak ja, de forskere…

Efter undersøgelsen var afsluttet sagde Dr. Epley fra University of Chicago: “At læse folks udtryk kan give dig en lille smule information, men du får så meget mere ved bare at tale med dem”.

Godt nok foregår testen ikke ved et pokerbord, men principperne er de samme. 10 mennesker fortæller dig en historie, og din fornemste opgave er, at gætte – eller rettere vide – om de taler sandt eller falsk.

Brug et par minutter på at teste dine “reading skills” i denne sjove og hurtige quiz.

Vi kan afsløre, at det bedste resultat på PNN.dk redaktionen var 7 ud af 10 rigtige. Derfor holder vi os til at skrive om poker, og lader jer om at spille det.

Tag testen på New York Times’ hjemmeside her

Hvor mange rigtige fik du? Del gerne dit svar med os i kommentarfeltet!