Mickey Petersen om overbets: – Du er nødt til at lege gætteleg
Hvornår er det en god idé at overbette potten? Hør top pro’erne snakke om overbets i en ny video fra PokerSchoolOnline.
PokerStars online pokerskole er klar med en ny videoserie med titlen “Poker Bites”, og i det første afsnit taler produktionsholdet med en række af PokerStars pro’erne om overbets.
I videoen hører vi bl.a. fra kæmpecheferne Randy “Nanonoko” Lew, Alex “Kany7” Millar og Ike Haxton, som alle kommer med gode indsigtsfulde forslag til, hvor man kan implementere overbets i sit spil for at vinde flere penge i poker.
“Den vigtigste ting man bør indse, når det kommer til overbets er, at du leder efter et spot, hvor din range er ret polariseret. Det vil sige, hvor du har ret mange stærke hænder og ret mange svage hænder, og din modstander har en masse hænder, som befinder sig midt imellem de to”, siger highstakes cashgame specialisten Alex “Kanu7” Millar og uddyber med et eksempel:
“Så et eksempel kunne være en hånd, hvor du har bettet flop og turn, og modstanderen caller begge gange, og så fuldendes en masse gutshots på riveren. Nu har du ret ofte en af de straights, mens din modstander formentlig ikke callede to streets med et gutshot draw – specielt hvis han er ude af position – så du har nu et spot, hvor du kan lave ret mange overbets med dine straights, men også med dine bluffs, og sætte din modstander i et ret svært spot. Der er forskellige meninger om, hvorvidt man skal have forskellige sizings på river, men i ethvert spot hvor du har the nuts mange gange på river, og din modstander ikke har, er et godt spot at tænke i overbets”.
Til sidst rundes videoen af med en kommentar fra vores danske turneringschef Mickey “mement_mori” Petersen, som med sine +$6 mio. i turneringscashes må siges at være en kompetent herre til at udtale sig på området.
Læs også: Mickey Petersen: – Sådan går du dybt i Sunday Storm
Han taler imodsætning til de andre chefer om, hvordan man kan forsvare sig mod overbets:
“Der er bestemte spillere, som altid har den, når de overbetter. Og så er der folk som indser, at på bestemt boards foretrækker de ét spil frem for et andet. Lad os sige, at du checker til din modstander på en street, hvor det er umuligt for dig at have den allerstærkeste hånd pga. måden hånden er blevet spillet på. Så ser de det som en svaghed og angriber dig, og det kan de gøre med overbets som et af deres redskaber”, siger Mickey og fortsætter:
“I dét tilfælde er overbets svære at håndtere, fordi du ikke får så gode odds til at calle, som du normalt gør, hvis det f.eks. bare er et potsize bet. Så du er nødt til på en eller anden måde at regne ud, om de er kloge nok til at finde ud af, hvornår du er svag, og i det tilfælde er du nødt til at lege gætteleg. Men hvis de er den type person, som kun overbetter når de har en virkelig stor hånd, kan du komfortabelt folde selv ret stærke hænder”.